Et halvt århundrede

I år er det 50 år siden, den engelske advokat Peter Benenson stiftede Amnesty International. Selv har jeg kun været med siden 1994, hvor jeg kom ind i det, der er i dag er Aalborgs lokalforening. Siden da har jeg lært en masse andre Amnesty-aktivister at kende, både her i vores lokalforening, i resten af Danmark og efterhånden også i resten af verden. Jeg har været med til en masse forskellige aktiviteter – landsmøder, aktivseminarer, IMPACT og hvad det ellers har heddet i årenes løb – og jeg er blevet inspireret og har måske også inspireret andre. Derudover har jeg haft den store ære at møde modige mennesker fra rundt om i verden, der ofte med livet som indsats har kæmpet for menneskeværd.

Det er nemlig stadig nemt at overtræde menneskerettighederne, og det er ikke altid nemt at kæmpe for dem. Nogle steder i verden er det besværligt, måske endog farligt.

Medierne er begyndt at markere vores fødselsdag, og der er bl.a. en lang artikel i dagbladet Information i denne weekend. Man opdager hurtigt, at forventningerne til os er store, og mange er skuffede over os.

Forleden blev jeg således ringet op af en kvinde, der nu stod uden hjem efter en lang sag om skimmelsvamp. Hun ville høre, om ikke Amnesty International kunne hjælpe hende. Jeg måtte desværre sige, at dette ligger helt uden for vores arbejdsområde. Det var hun ked af at høre.

Andre kritikere stiller andre spørgsmål: Hvorfor sagde vi ikke, at krigen i Irak var en ulovlig krig? Hvorfor gør vi ikke noget for at sikre bedre vilkår for psykiatriske patienter i Danmark? Hvorfor fokuserer vi mere på land X end på land Y? osv. osv.

På den måde er al kritikken et tegn på Amnesty Internationals relative succés: Vi har faktisk været med til at skabe forandringer i årenes løb, og forventningerne til os er derfor vokset støt. Men samtidig er vi baseret på frivillige bidrag og i høj grad på frivillig arbejdskraft. Vores resurser er endelige, og vi er derfor nødt til at prioritere, hvor barsk det end lyder og er. Vi skal samtidig forsøge at identificere og kæmpe mod de grove og de systematiske krænkelser af menneskerettighederne, uanset hvem der begår dem. Det er en svær balancegang. Og jeg er med i den. Og det bliver jeg ved med.

(Visited 39 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Et halvt århundrede”

  1. Lidt af hvert – vi er med i de kampagner, som er i dansk afdeling og på verdensplan. Vi skal i de kommende måneder frem til september fokusere på den diskrimination, der finder sted i mange europæiske lande af roma-mindretal. Bl.a. er der i Slovakiet en tvivlsom praksis med systematisk at sende roma-børn i specialklasser; resultatet er reelt en form for apartheid, så slovakker med roma-baggrund og slovakker med anden bagggrund går i hver deres skoler.

    Men derudover er der selvfølgelig også vore andre aktiviteter; bl.a. har vi en casefile om forfølgelse af menneskerettighedsaktivister i Zimbabwe.

    Læs mere på vores webside http://www.amnesty-aalborg.dk .

Skriv et svar