Empatiens modsætning


Jeg så tv-avis i går og blev (igen) i dårligt humør, selv om jeg godt vidste, hvordan det er fat. I Serbien ser mange mennesker den nu omsider pågrebne Ratko Mladic som en helt, der forsvarede serberne. Jeg ved, at han var ansvarlig for den værste krigsforbrydelse i Europa siden 2. verdenskrig – omkring 8000 mennesker blev myrdet i og omkring byen Srbrenica i Bosnien-Hercegovina. Også i Danmark kan man desværre finde mennesker, der udtrykker sympati for serbisk nationalisme og for dens “forsvar mod at skabe en islamisk stat i Europa”.

Men den rigtige fjende er nationalismen. Nationalismen ser (og opfinder) nationer, og den er ude af stand til at se mennesker, travlt som den har med at klassificere dem. Menneskerettighederne siger, at alle mennesker er født lige i værdighed og rettigheder. Hvis empati er evnen til at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og tanker og ikke behandle dem som objekter, er nationalismen i sidste ende empatiens og menneskerettighedernes modsætning.

Læs George Orwells rammende essay, Notes on Nationalism. Det blev til i 1930erne, hvor nazismen var på fremmarch. Men der er også i dag mange slags nationalisme (og for nu at foregribe eventuel kritik: ja, selvfølgelig er de, der drømmer om en islamisk stat, også eksponenter for en nationalisme).

Hvordan kan vi få ikke bare Mladics sympatisører blandt serberne, men os alle til at indse, at nationalismen er noget skidt? Det er – som man ofte siger i resignation – et godt spørgsmål, og jeg har ikke noget godt svar her.

(Visited 667 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

3 kommentarer til “Empatiens modsætning”

  1. Tankevækkende indlæg, Hans. Jeg mener dog ikke drømmen om en islamisk stat er udtryk for nationalisme, i den forstand som historikere som f.eks. Benedict Anderson og Eric Hobsbawm definerer det, hvor nationalismen udtrykker netop ét folks inderste væsen, aspirationer mv. Drømmen om en islamisk stat er vel nærmere transnational (det her bliver noget langhåret…), omend nogle af dens støtter har det til fælles med nogle nationalister at de også er fascister.

  2. Hvis man ser godt efter hos Hobsbawm (f.eks. http://www.nationalismproject.org/what/hobsbawm.htm), kan man se, at han siger at

    In any case, agnosticism is the best initial posture of a student in this field, and so this book assumes no a priori definition of what constitutes a nation. As an initial working assumption any sufficiently large body of people whose members regard themselves as members of a ‘nation’, will be treated as such.

    Så på denne måde kan man vel godt hævde, at de, der drømmer om en islamisk stat er nationalister.

Skriv et svar