Uendelighedens navne

Jeg blev for nylig færdig med at læse Naming Infinity, en spændende bog af Loren Graham (amerikansk matematikhistoriker) og Jean-Michel Kantor (fransk matematiker). Naming Infinity fortæller historien om en uventet forbindelse mellem matematik og religiøs mysticisme. En russisk-ortodoks sekt af såkaldte “navnetilbedere”, der var aktiv i årene op til den russiske revolution og blev fordømt som kættere, talte også en matematik-uddannet munk ved navn Pavel Florensky (som man ser ovenfor; også efter revolutionen var “navnetilbederne” forfulgt, nu ikke af den ortodokse kirke, men af kommunisterne). Florensky var ven med Nikolai Luzin (kendt fra Luzins sætning i målteori) og havde igennem ham også påvirkning på “Moskvaskolen”, den meget aktive kreds af matematikere omkring Egorov. Og via Egorov var der forbindelse til den franske skole med Lebesgue, Baire og Borel.

Bogens tese er, at “navnetilbedernes” tro på at man ved at gentage en kort bøn med guds navn igen og igen kunne komme nærmere til sin gud afspejles i bl.a. mængdelærens behandling af transfinitte ordinaler. Ved at navngive et matematisk objekt via dets egenskaber gøres det virkeligt – en slags “omvendt nominalisme”.

Sjovt nok er mit eget forskningsområde inden for teoretisk datalogi nominelle proceskalkyler, notationer for parallelle beregninger. Robin Milner (der selv havde studeret matematik og filosofi – det var før datalogien fik et navn og dermed blev virkelig) var med til at skabe dette område via pi-kalkylen, og her er ideen om at kende en beregningsresurse ved at kende navnet på dens reference-kanal central.

Naming Infinity er hermed anbefalet, hvis man vil vide noget om en interessant periode i matematikkens historie og (endnu engang) få udfordret en forestilling om at den tilsyneladende mest rationelle aktivitet vi kender, kun har rationel oprindelse. Det er også interessant at læse om menneskene Lebesgue, Borel, Luzin og andre og derigennem få sat ansigt og livshistorie på navne, jeg ellers kun har kendt i forbindelse med sætninger i et kursus fra for længe siden.

Og hvor blev jeg så opmærksom på bogen? Såmænd via en anmeldelse af bogen i dagbladet Information af Annegrethe Rasmussen, der så vidt jeg ved aldrig har studeret matematik. Nu spekulerer jeg så på, hvad hun fik ud af bogen og hvorfor hun kunne lide den.

(Visited 76 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Uendelighedens navne”

Skriv et svar