Prædiken for de allerede omvendte

Debatfora på nettet og i dagblade får mig ofte til at undre mig. For hvad er målgruppen for læserbrevene? Hvorfor er det vigtigt at fortælle en politiker på Facebook, at man synes om hans/hendes udtalelser? Jeg kan nævne en række blogs af temmelig forskellig politisk observans, hvor så godt som alle kommentarerne kommer fra læsere, der er enige med bloggeren. Vi diskuterer efterhånden næsten kun med dem, vi er enige med. Hvad er egentlig formålet med en politisk diskussion?

Engang for år tilbage har jeg hørt en politiker indrømme i et lille, lukket forum, at der var noget, han ikke havde tænkt over, og at han nu var i tvivl. Han var en ærlig mand, syntes jeg. Siden blev han minister. For ikke at trampe på mandens integritet vil jeg lade ham være anonym.

Jeg tror på det gode argument og jeg håber, jeg er i stand til at indrømme det, når jeg er i tvivl eller bliver overbevist om at jeg har taget fejl. Samtidig har jeg aldrig brudt mig om de voldsomme meningsudvekslinger, for det, der uvægerligt karakteriserer dem, er at man holder op med at lytte. Empatien (der var det begreb igen!) forsvinder, og man begynder at betragte sin modstander som et fjendtligt objekt.

(Visited 37 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar