Det der med engelsk

Jeg har det meget blandet med det engelske sprog. På den ene side har jeg en britisk PhD-grad (fra Edinburgh), så jeg har boet i Storbritannien engang. Hele min videnskabelige produktion er på engelsk, næsten alle de konferenceforedrag og seminarer, jeg har holdt, har været på engelsk, og jeg har skrevet en bog, som er udkommet på Cambridge University Press. Jeg læser en del skønlitteratur på engelsk, og en hel del af den musik, jeg holder af, er fra lande, hvor engelsk er hovedsprog. Og så har jeg to søstre, der er englændere. Dem må vi ikke glemme!

På den anden side har jeg nogle lidt trælse oplevelser fra min gerning som universitetslærer. En del studerende insisterer allerede på første studieår på at ville skrive deres projektrapporter på engelsk, også selv om deres vejleder er dansk og selv om rapporten formodentlig/forhåbentlig aldrig vil blive læst uden for landets grænser. Egentlig forstår jeg det vel godt – de fleste lærebøger er på engelsk, og man får en tendens til at opfatte fagets sprog som netop engelsk. Og en dag kan man møde udenlandske kolleger og/eller havne i en organisation, hvor engelsk er et udbredt sprog. Men realiteterne på studiet er nogle andre. Nogle gange er resultatet acceptabelt rent sprogligt, men andre gange er det rent ud sagt elendigt, og man oplever, at nogle studerende får sværere ved at tale om deres fag. Selv synes jeg ikke, man bør skrive projektrapporter på engelsk tidligt i sit studium; det vigtigste er at kunne skrive præcist og struktureret og at mestre fundamentet i sit fag. Først derefter giver det mening at forsøge sig på et andet sprog.

På mit institut er der nu (heldigvis) en del udenlandske ansatte, og af den grund holder vi de møder, der er for alle ansatte, på engelsk. Rationalet er godt – alle skal være inddraget og informeret – men der sker ikke desto mindre det, at de fleste udenlandske ansatte er tavse, mens de dansktalende ansatte fører en langsom og tydeligt besværet diskussion på en slags engelsk. Samtidig oplever jeg, at jeg har kolleger, der trods mange år i Danmark stadig ikke har lært dansk og insisterer på at tale engelsk, mens rengøringsassistenterne, der for manges vedkommende er udlændinge (ofte fra Asien) snakker med mig på dansk. (Omvendt har jeg også udenlandske kolleger på mit universitet, der taler et nuanceret og udtryksfuldt dansk, der gør mange af mine landsmænds kendskab til eget modersmål til skamme!)

Der er pessimistiske dage, hvor jeg tror, at det stadige fokus på engelsk ikke er andet end en slags dovenskab, der forhindrer os i at lære alle de mange andre sprog at kende og forhindrer os i at kommunikere. “Så gør vi det bare på engelsk”-holdningen bliver et ydre symbol på “internationalisering” snarere end en egentlig internationalisering. Jeg tror samtidig, at danskernes urealistiske krav til beherskelse af dansk (som ofte er, at det talte dansk  ikke er godt nok, før der ikke er nogen grammatiske fejl og den udenlandske accent er næsten helt væk) forhindrer de nogle gange meget perfektionistiske akademikere i at give sig i kast med sproget.

Er der overhovedet et problem, eller er jeg ved at forvandle mig til en jeronimus? Jeg er træt af “så gør vi det bare på engelsk”-holdningen, som jo egentlig også er en form for manglende respekt for de udfordringer, kommunikation på engelsk må rumme. Måske skulle man have fagrettede aktiviteter i skriftlig og mundtlig formidling på universitetet – for både studerende og ansatte. Og kunne man opmuntre ansatte, der vil tilbringe en årrække i landet, til at tage et intensivt danskkursus mod at de slap for at undervise og publicere, i de måneder, det stod på?

(Visited 60 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

4 kommentarer til “Det der med engelsk”

  1. Jeg tager nok selv lidt mere afslappet på det. Men den med at bytte f.eks. noget af ens undervisningspligt for et sprogkursus synes jeg faktisk kunne være en fin idé. At lære et nyt sprog er jo ofte svært, og det er ikke alle der føler de har energien til det i deres fritid.
    Jeg har det også lidt dårligt med at ville kræve det af f.eks. kinesere, for det må allerede have taget en krig for mange af dem bare at gøre sig forståelig på engelsk. Den eneste jeg lige kender fra dét hjørne af kloden som kan svensk, er forøvrigt Wang Yi. Men han har så også boet her i jeg ved ikke hvor mange år nu.
    Skulle jeg lære kinesisk ville jeg muligvis gå helt i stykker. Så jeg reflekterer til tider over hvor fantastisk nemt jeg selv har det lige nu 🙂

    I min facebook skriveri er jeg selv lidt i konflikt, for jeg ved der er nogle af dem jeg kender der kan hverken svensk eller dansk. Og så ender jeg lidt for ofte med at skrive på engelsk. Men skifter også til tider efter hvad jeg nu synes passer bedst til emnet.

    Nej, det er ikke en nem verden vi lever i…

  2. Din underliggende præmis synes at være at dansk er “bedre” end engelsk, at vi “bør” snakke dansk, men hvorfor?
    At de studerende gerne vil skrive deres rapporter på engelsk allerede fra starten er vel ikke underligt, de ved at de kommer til at skrive på engelsk senere, så de vil vel gerne øve sig i sproget. Selvfølgelig skal de kunne udtrykke sig forståeligt på det sprog de anvender, og der vil være fejl i starten, men det er vist mest kosmetiske end forståelses mæssige fejl.

    1. På første studieår hos os er der en masse store læringsmål af metodologisk art: de studerende skal lære at arbejde problemorienteret, at samarbejde i en projektgruppe, at reflektere over egen læring, at kunne analysere en problemstilling i en bredere (ofte samfundsmæssig) kontekst – og dertil kommer de snævert faglige mål. Det et ret meget. Og så skal de studerende dertil lære at skrive præcist og sammenhængende; forbløffende mange har endog meget svært ved netop det. Der kommer ikke noget godt ud af at smide engelsk ind i ligningen også på det tidspunkt. Mit argument ligner vel egentlig argumentet for modersmålsundervisning af tosprogede lidt. Hvis fundamentet ikke er der, er der ikke nok at bygge videre på.

      Pr. analogi: når man skal lære at spille klaver, starter man ikke med at bruge pedalerne. Det kommer senere.

Skriv et svar