En køn historie

Engang for mange år siden deltog jeg i et kursus på Folkeuniversitetet om kreativ skrivning. En kvindelig kursist kommenterede nogle af mine tekster med ordene “det er sådan noget, kun en mand kunne finde på at skrive”. (Og det var ellers hverken noget om krig eller sport eller den slags.)

V.S. Naipaul, der fik Nobelprisen i litteratur i 2001, hævder nu i et interview med Royal Geographical Society, at der ikke er nogen kvindelige forfattere, der er hans lige, og at han nemt kan skelne mellem kvindelige og mandlige forfattere alene ud fra deres stil. Bl.a. udtaler han:

I read a piece of writing and within a paragraph or two I know whether it is by a woman or not. I think [it is] unequal to me.

Ak ja – og hendes rette plads er vel så i køkkenet? Jeg tror nemt, jeg ville kunne genkende V.S. Naipaul alene ud fra konsekvenserne for mit blodtryk…

Se en lille test som The Guardian har lavet, hvor man skal identificeret kønnet på 10 forfattere ud fra 10 tekstuddrag. Hvor godt scorer I? Jeg fik 5 ud af 10.

En kendingsmelodi?

Gad vide, om det er dette nummer, der har fået nuværende og tidligere videnskabs- og undervisningsministre ud på dansegulvet til afterparty ved landsmøderne i deres respektive partier?

Vi bliver det, vi studerer

Politikens søndagstillæg Studieliv er der igen, og som universitetslærer er det altid interessant, at se, hvordan journalister (mis)forstår den akademiske verden på baggrund af studerendes syn på samme. Denne gang ser temaet ud til at være fordomme på tværs af fag og institutioner. I en enquete udtrykker en studerende fra CBS f.eks. sin fordom om RUC (“de har ikke andet end gruppeeksamen” – ved hun da ikke, at den slags har været umoralsk og ulovligt i en årrække nu?), og studerende besøger hinandens fag. En datalogistuderende fra DIKU besøger f.eks. danskstudiet på KUA og undrer sig over, at så mange danskstuderende har en Mac. (Det har jeg faktisk selv, og jeg er trods alt datalog.)

Men mest interessant er en lille artikel, hvor livsstilsekspert Anne Glad udtaler at

Vi samler identitet op, mens vi læser, og langt hen ad vejen bliver vi, hvad vi læser.

Selv om jeg ikke er “livsstilsekspert” (hvordan bliver man egentlig det?), må jeg indrømme, at helt forkert, det er det ikke. Vi har f.eks. to nært beslægtede uddannelser på AAU, nemlig datalogi og software. Bacheloruddannelserne er helt ens i de første to år, og efter fuldført bachelor kan man uden videre starte på den “anden” kandidatuddannelse – og altså blive kandidat i software med en bachelor i datalogi (og omvendt). Men alligevel er de studerende på de to uddannelser meget bevidste om deres identitet og om at de i hvert fald ikke er datalogi- hhvs. softwarestuderende.

Det er ikke noget nyt fænomen. Selv husker jeg, hvordan jeg som studerende var meget bevidst om ikke at være ingeniør-, men scient-studerende. Ingeniørerne var “udvidede håndværkere”, var vi en del, der syntes. Senere har jeg fundet af, at der ofte er lige så meget som forener, som skiller de forskellige fag – at jeg kan have en masse til fælles med f.eks. en universitetslærer i dansk, sikkert på en del måder mere end med en kandidat i datalogi, der arbejder for et privat firma. Og de studerende i datalogi og software – er de så særlig forskellige? Overhovedet ikke!