Fuld overvågning

Hvad tænkte jeg, da jeg så denne video stykket sammen af optagelser fra London? I nævnte rækkefølge:

  • At jeg ikke savner tabloidavisen The Sun.
  • At det er imponerende, hvad nogle mennesker er i stand til, selv under meget svær beruselse.
  • At det var godt, manden ikke kom noget til. Komikken er understreget af den stumfilmsagtige musik, men det kunne være endt rigtig tragisk – en bil, en overfaldsmand, et mere uheldigt fald.
  • Og, sidst og ikke mindst, at London er det sted i verden, hvor der er flest overvågningskameraer. Kun derfor kunne denne video med klip fra hele turen gennem byen blive optaget. Læg mærke til, hvordan der bliver zoomet og panoreret – dette kræver menneskelig indgriben.

Eksperter eller smagsdommere

Der er to aspekter, der altid har undret mig, ved mediernes valg af eksperter inden for økonomi. I gårsdagens udgave af dagbladet Information var der en artikel om netop dét fænomen.

Det ene er, hvem medierne vælger. En vis (ikke nødvendigvis viis) Steen Bocian er flittigt brugt, når medierne vil bruge en økonom til “ekspertudtalelser”. Her opdager man bl.a. at den mest citerede økonomi netop er Steen Bocian; han er ikke forsker, men ansat som cheføkonom i Danske Bank.

Som alle andre økonomer kan han ikke siges at være politisk neutral – det er ikke i sig selv suspekt at have politiske holdninger som økonom, men jeg ville ønske, at det blev gjort mere klart. Steen Bocian har f.eks. gjort sig til talsmand for afskaffelse af efterlønnen. Han repræsenterer samtidig Danske Bank, der har været en central (og problematisk) aktør i de senere års økonomiske krise.

Det gælder selvfølgelig også f.eks. i miljøspørgsmål, at man skal være meget opmærksom på hvilke interesser, der ligger bag. Her, men også i spørgsmål om økonomi, burde medierne være langt mere kritiske, end tilfældet er.

Det andet er, hvad økonomerne bør sige. Det er ofte svaret, der frustrerer journalister, når akademikere bliver spurgt – de fleste journalister vil nemlig have meget enkle og meget kategoriske sort/hvide-svar af den slags, som vi akademikere som regel ikke tør komme med. Der er altid forbehold og antagelser, man skal gøre. Vi kan ikke sige, at “nej, Linux vil aldrig blive ramt af en virus” eller “nej, Jorden vil ikke blive ramt af en asteroide” eller “ja, vi undgår massearbejdsløshed”. Den slags universelle udsagn bør vi ikke komme med, for de er umulige at hævde kategorisk.

Jeg så gerne, at medierne var åbne om økonomers faglige baggrund (er de rent faktisk forskere eller arbejder de for et firma?) og status som interessenter i debatten. De måtte også meget gerne spørge andre end Steen Bocian & Co.

Økonomerne må så til gengæld gerne være meget bedre til at udtale sig akademisk og pege på alle de antagelser og forbehold, de gør. Somme tider burde de nok også sige nej til at udtale sig.