Hadet på nettet

Jeg er træt af hadet på nettet; man kan vel næsten sige, at jeg hader det efterhånden. En episode, jeg særligt husker er fra 2008, hvor der var der en artikel i dagbladet Information om de græske myndigheders tvivlsomme behandling af asylansøgere og om Danmarks praksis med at returnere asylansøgere til Grækenland med baggrund i Dublin-konventionen.

Nogen skrev (og jeg skal understrege, at det ikke var mig, der skrev dette, og at dette er et citat):

En yderst opmuntrende artikel. Det er herligt, at vi på den måde slipper af med i det mindste en lille del af dem, der ellers ville rende rundt i Københavns gader og dolke, skyde, nedbanke og voldtage danskere.

En stor tak til Grækenland!

Der var en del lignende indlæg, der slet ikke forholdt sig til artiklens emne og anvendte en meget hadsk tone. Til sidst blev jeg træt af det og skrev:

Det er svært, ja umuligt, at have en diskussion om asylansøgeres problemer i Grækenland, når diskussionen hele tiden skal køres af sporet. Det kommer efterhånden til at virke som en bevidst strategi; der er utroligt meget had i nogle af de kommentarer, jeg læser.

Hvad kom der så ud af min forargelse? Såmænd bare dette:

Du har ret, der er masser af had, og måske du burde begynde at tage det til efterretning! En voksende del af befolkningen, vil ikke længere finde sig i, at blive kørt over ende, med denne massive masseindvandring af økonomiske platugler, som i bund og grund vil skide det danske samfund en lang muslimsk strækmarch!

Jeg gav op, og det er efterhånden kun meget sjældent, jeg blander mig i den slags diskussioner mere på dagbladenes webfora. Politiske blogs undgår jeg helt. Måske er jeg blevet konfliktsky, måske synes jeg bare, det er blevet ørkesløst efterhånden. Jeg ville gerne lære noget om mine egne holdninger og bedre kunne forstå modargumenter fra andre, men der er desværre meget få argumenter derude.

For tiden taler vi i Amnesty International om muligheden for at have et mere direkte demokrati med mulighed for netbaserede diskussioner. Det er jeg selv betænkelig ved; jeg har nemlig kun få gode erfaringer med diskussioner på nettet. Jeg har fulgt med lige siden jeg kom på Usenet-nyhedsgrupperne i 1987, og også dengang kunne diskussionerne blive ufokuserede, hadske og ubehageligt personlige. Også i “godhedsindustriens” højborg kan tonen medlemmer imellem af og til godt blive skarp, omend på en anden måde.

Jeg har længe ment, at den lave kvalitet af diskussioner på nettet i høj grad skyldes, at deltagerne er mere eller mindre anonyme og i hvert fald ikke sidder ansigt til ansigt. Kombinationen af afstand og anonymitet er et betryggende skjul. Jeg er ikke ene om at have  den holdning;  i et indlæg på Berlingske kan man høre lignende konklusioner fra bl.a. en præst, en psykolog og den allestedsnærværende Henrik Dahl.

Man kunne så håbe, at fora med direkte videolink ville være anderledes. Men dels er kommentarer i høj grad nødt til at være asynkrone (ikke alle vil skrive samtidig), dels ved vi også godt, at diskussionerne på gammeldags vælgermøder kan antage en ubehagelig natur og blive præget af ekstreme synspunkter.

Men hvordan kan vi så få bedre diskussioner af politiske emner? Mine egne bud er de sædvanlige og måske lidt fortærskede: det gode argument og refleksion over kommunikationen. Der er masser af følelser i spil, men man skal kunne reflektere over, hvad man selv siger. Det eneste, der mangler, er så at vi får lært at opføre os sådan på nettet…