Denne overskrift er selvrefererende

I går aftes snublede jeg over en samtale på Sverige 2 med den svenske kognitionsforsker Peter Gärdenfors, som er professor på universitetet i Lund. Det første, der faldt mig ind, var at jeg tilbage i 1995 mødte Gärdenfors til et symposium i Georgien om logik, sprog og beregning. Jeg havde en artikel med om det, der senere er blevet min yndlingskæphest, nemlig \pi-kalkylen. Det jeg kan huske, er at jeg sad ved siden af Gärdenfors i et gammelt folkevognsrugbrød under konferenceudflugten mellem Kaukasus’ bjerge. Vi snakkede om vejr og vind; vel egentlig en lidt dårlig brug af en sådan kapacitet. Der var ikke mange andre fra de nordiske lande, kun Morten Heine Sørensen fra Københavns Universitet, Peter Gärdenfors  og så undertegnede.

Efter at jeg havde genkaldt mig dagene i Georgien, gav jeg mig til at lytte ordentligt efter. TV-programmet var vel nærmest det, nogen har kaldt for filmet radio – skiftevis halvtotaler og nærbilleder af to mennesker, der sidder på hver sin side af et bord og taler sammen. Men alligevel fascinerende, for Gärdenfors er interessant at høre på.

Mange af spørgsmålene var variationer over temaet “Hvad ved mennesker om sig selv?”, og her slog det mig, at netop henvisningen til sig selv er et helt central element i de mange forskellige studier af den menneskelige tankes muligheder, en række discipliner, der mødes netop i den såkaldte kognitive videnskab. I matematik er det selvreferencen, der komplicerer f.eks. mængdelæren med Russells diagonalmængde \{ x \mid x \not \in x \} og dermed afføder typeteorien, og det er selvreferencen, der skaber grundlaget for Gödels berømte (og meget misforståede) resultat om grænserne for fuldstændig aksiomatisering af interessante fragmenter af matematik.

I datalogi dukker selvreferencen op som rekursion, og det er muligheden for selvreference, der er grundlaget for Turings første resultater om uafgørbarhed. I didaktikken er det refleksionen over egen læring – hvad ved jeg, at jeg ved? hvad ved jeg, at jeg har lært? osv. – der er central. Og i filosofi er mange paradokser intimt forbundet med selvreference. Paradokser kunne jeg skrive meget om; jeg har et bogmanuskript til en populær bog liggende. Mon ikke der kommer noget mere her på bloggen en gang ved lejlighed?

Men lad mig standse her, og nævne, at I kan se hele afsnittet af Vad är en människa, hvor Gärdenfors er i samtale med Frederik Lindström på Sveriges TVs websted. Hvis I ikke er gode til svensk, inden I sætter jer til at kigge med, er I det forhåbentlig bagefter!

(Visited 66 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar