Jeg er ikke dansker

Jeg er født i Arentsminde, der ligger et sted i udkanten af Danmark. Jeg har i det store og hele boet i Danmark siden da. Jeg er ansat af den danske stat som universitetslærer, og jeg betaler skat i Danmark. Jeg stemmer til folketings- og lokalvalg. Vi har dannebrogsflag på servietter og dug, når der er fødselsdag derhjemme. Men jeg er ikke dansker, må jeg måske alligevel konkludere.

I dag kunne jeg læse, at der er blevet stiftet et nyt parti ved navn Danskernes Parti; stifterne er tidligere medlemmer af det danske nazistparti. Hvis der er et begreb, som den nationalistiske højrefløj gerne vil tage patent på, er det ordet dansker, som de opfatter som et positivt ord, der kun kan bruges om bestemte, udvalgte mennesker. (Der var dén med sprogkapringen igen.)

Partiets stifter (der bør være anonym) udtaler:

Vi er alle danskere, før vi er noget andet. Før man er akademiker er man dansker, før man er arbejder, er man dansker, og selv om jeg er studerende, er jeg først og fremmest dansker.

Jeg er akademiker først, og dansker dernæst. Jeg er menneskerettighedsaktivist først, og dansker dernæst. Listen er lang.

Hvis man skal være, som Danskernes Parti og Dansk Front og… Dansk Folkeparti gerne vil have, så er jeg ikke dansker. Men hvis det er nok at være borger i Danmark, så er jeg – og de fleste andre, der lige nu befinder sig inden for de velkontrollerede grænser – dansker.

(Visited 38 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

3 kommentarer til “Jeg er ikke dansker”

  1. Hvad angår mit forhold til vort nationalflag og graden af danskhed, så er det ikke noget jeg tillader nogle tilfældige nazifjolser elle DF’ere at øve indflydelse på.

    Der sætter jeg grænsen.

    1. Vi kan hurtigt blive enige om at manden der henvises til ikke reflekterer holdninger vi støtter op omkring (Måske det han siger med miljøet, men det kan være han bare mener at miljøet bliver bedre hvis man smider nogle “forkerte” danskere på porten… Man ved aldrig). Men når det så er sagt, så synes jeg ikke det giver mening at angive den slags “politiske” holdninger som højre- eller venstrefløj. Hvis man skulle snakke fløj, så passer DF for eksempel bedst ovre til venstre. Men det giver ikke mening at legitimisere den slags ekstremister og kaste dem ind under blå eller røde faner når det der karakteriserer deres “politik” ikke har noget med fløjene at gøre.

  2. Jeg vil ikke “kaste” nogen ind under faner af nogen farve. Den traditionelle højre/venstre-opdeling af politiske holdninger har trods alt også kun begrænset anvendelighed, da den ikke er særlig præcis. Man bør klassificere partier ud fra fra flere dimensioner. Hvis man opfatter sig selv som en bestemt politisk fløj, er det selvfølgelig også træls at vide, at der findes ekstreme holdninger på den fløj. Men stort set enhver holdning kan gøres ekstrem (måske dem alle?). Jeg er f.eks. meget bekymret over udryddelsen af truede plante- og dyrearter, men der findes mennesker, der i ramme alvor taler imod udryddelsen af farlige sygdomsvira under en parole om beskyttelse af arter!

    Det er i øvrigt interessant, at “Danskernes Parti” begynder at tale om miljøet. Nogle enkeltsags-grupperinger opdager efterhånden, at enkeltsagen ikke er nok til at trække vælgere til, og så begynder de at udvide repertoiret til andre emner, som de enten opfatter som beslægtede eller oppe i tiden. Det har de så sjældent held med. Et eksempel på det modsatte er Fremskridtspartiet, der blev transformeret fra at være skattenægtere til at være nationalister.

    Jeg drømmer om en dag at kunne stille en af de kult-agtige grupperinger som f.eks. nazisterne eller Hizb-Ut-Tahrir et “kedeligt” politisk spørgsmål om f.eks. arbejdsmarkedsbidrag, trafikplanlægning eller vuggestuenormeringer og så høre, hvad de mon kan svare.

Skriv et svar