Jeg er stadig træt af ytringsfriheden mm.

Den seneste tids  ordvekslinger i medierne mellem professor Marlene Wind og politikere fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti har ført til en række diskussioner herhjemme. For mig at se er hele sagen symptomatisk for hvordan der efterhånden bliver talt om politiske emner i Danmark.

(Et helt andet spørgsmål er beslutningen om grænsekontrol, men den problemstilling vil jeg ikke forholde mig til her.)

Først og fremmest er der mange, der tager fat i spørgsmålet: Hvornår bliver ytringsfriheden overtrådt?

Det er som om, den politiske diskurs i Danmark (men ikke kun her) er blevet besat af dette spørgsmål. Bestemt er der tale om et vigtigt spørgsmål, men diskussionerne er underligt ukvalificerede, synes jeg.

Bestemmelser om retten til frit at ytre sin mening er typisk blevet indført i forfatninger og internationale konventioner efter at der har været store problemer med at overholde denne ret. For mig at se skal ytringsfriheden derfor stå sin prøve, når magthavere (økonomiske, politiske eller religiøse) bliver udfordret. Igennem tiderne har magthavere langet ud efter dem, der kritiserede dem. Her benytter de sig ikke af ytringsfriheden – de benytter sig af muligheden for at udøve deres magt.

Marlene Wind bruger sin ytringsfrihed til at kritisere magthavernes beslutninger. Søren Pind, Pia Kjærsgaard m.fl. tager til genmæle. Det har de selvfølgelig også ret til.

Jeg finder det bekymrende, at politikere sætter spørgsmålstegn ved den faglige kompetence hos Marlene Wind. Dette minder om de udfald mod “eksperter og smagsdommere”, der fandt sted fra regeringens side efter valget i 2001. Marlene Winds holdninger er i sagens natur ikke uden holdning, tværtimod. Intet udsagn om politiske spørgsmål kan være uden holdning.

Men jeg er også bekymret over kvaliteten af ytringerne fra begge parter. Marlene Wind taler om “valgflæsk” og “den indre svinehund”. Pia Kjærsgaard siger, at Marlene Wind er “færdig”, og Søren Pind finder på et øgenavn. Et sådant ordvalg hører ikke hjemme i en politisk diskussion som denne.

(Visited 33 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Jeg er stadig træt af ytringsfriheden mm.”

  1. Hans, jeg undrer mig over, at angiver overtrædelse af ytringsfriheden som det centrale element i denne debat.
    Jeg har primært fulgt debatten via JP, og der har jeg ikke haft indtryk af, at dette har noget som helst med ytringsfrihed at gøre:
    Det kritikken har gået på er, at journalister og visse “eksperter” misbruger titel og status til at legitimere og give udtalelser ekstra vægt på områder, hvor de netop IKKE har nogen ekspertviden.

    Men bortset fra det, så er jeg enig i, at niveauet i debatten mellem fru Wind og de nævnte politikere ikke er specielt imponerende.

  2. Jeg synes heller ikke, om ytringsfrihed er det centrale begreb her. Jeg synes selv, det er ét blandt flere begreber, der dukker op, og det var egentlig også min pointe i mit indlæg. Det, der bekymrer mig i ytringsfriheds-sammenhæng, hvis jeg tager akademiker-brillerne på, er at politikere betvivler en akademisk eksperts faglige kvalifikationer, fordi de pågældende politikere er uenige med ham/hende. Dén slags er ikke en god måde at tage til genmæle på.

    Mon ikke denne for begge parter lidt uværdige diskussion bliver bedre (læs: bragt til ophør), nu hvor det snart er sommerferie?

Skriv et svar