Peter Falk 1927-2011

To minutters stilhed her på bloggen til ære for mindet om Peter Falk, der døde i torsdags. Peter Falk var Columbo i tv-serien af samme navn, en serie, jeg har mange gode minder om fra min barndom.

Det var først i dag, jeg fandt ud af at Peter Falk ikke var den helt oprindelige Columbo. Helt i starten blev Columbo introduceret i en episode af The Chevy Mystery Show, og her var det Bert Freed, der spillede Columbo. Denne episode dannede grundlag for et teaterstykke ved navn “Prescription: Murder”, og her spillede Thomas Mitchell Columbo. Men så blev “Prescription: Murder” til en lang tv-film med Peter Falk i hovedrollen. Den blev så blev pilot for en tv-serie, og den rigtige Columbo var født.

På mange måder var Columbo en atypisk krimihistorie, især i en amerikansk sammenhæng. Den lille, tydeligvis italiensk-amerikanske detektiv med den nussede frakke, Egon Olsen-cigaren og glasøjet var som sådan en usandsynlig helt. Man så aldrig Columbo bruge vold eller true, han blev kun sjældent vred og jeg mindes ikke at jeg har set ham trække en pistol. Det, der talte, var det gode ræsonnement og den gode observationsevne – lige noget for sådan en som mig. Og så blev gerningsmanden afsløret allerede i starten i hvert afsnit. Forresten var samme gerningsmand ganske ofte en højt respekteret, ofte magtfuld samfundsborger; her lå der vel en slags samfundskritik begravet.

Faktisk var Peter Falk slet ikke italiensk af baggrund, har jeg for nylig fundet ud af – hans baggrund var østeuropæisk (familie fra Rusland og Ungarn). Jvf. Charles Bronson, der ret ofte spillede mexicansk skurk – han var af litauisk baggrund – og “grækeren Zorba”, Anthony Quinn, der så til gengæld havde mexicanske aner.

Calgary

Bon Iver har lige udsendt et nyt album, der bare hedder Bon Iver. Her kan man nu se videoen til sangen “Calgary”. Har videoen nogen forbindelse til den skotske by af samme navn eller dens sikkert mere kendte, canadiske navnefælle? Næppe. Har den noget med Bon Iver at gøre? Næppe heller. Har teksten i det hele taget noget med Calgary at gøre? Ikke så vidt jeg kan høre. Men en god sang, det er det.

Lands foreningen af Dårlige Staverer (LSD)

Kilde: thomasdamgaard.dk

Jeg kender en, der arbejder for Amnesty International. Hun har beskæftiget sig med en hel masse af denne verdens urimeligheder, men hvad skriver hun hyppigst om på Facebook? Ganske rigtigt: stavefejl. Selv er jeg også sådan indrettet: bestemte slags stavefejl kan få mig til at brokke mig i timevis, og nu gør jeg det så også her på bloggen. Det er selvfølgelig ikke dét, at man kan have svært ved at skrive f.eks. navnet på den ungarske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi korrekt, der bekymrer mig. Det, der bekymrer mig, er derimod de systematiske stavefejl, der så hårdnakket nægter at forsvinde.

For nu at citere den gamle protestsang: When will they ever learn? Det vil aldrig holde op med at undre mig, at man kan læse danske tekster hver dag og skrive dansk måske ikke hver dag, men så dog alligevel tit, og stadig blive ved med at lave de samme stavefejl. Især de strukturelle stavefejl: r-fejl, deling af sammensatte navneord og manglende d’er i lange tillægsformer dukker op igen og igen. Hvorfor kan et voksent menneske med studentereksamen og det, der deraf følger, ikke bringes til at forstå, at man ikke på dansk kan skrive Han køre på cykel eller Stave fejl er iriterene ?

Min kone er uddannet ordblindelærer; fra hendes erfaringer ved jeg, at man skal passe på med at drage forhastede konklusioner. Der er faktisk folk, der har umenneskeligt svært ved at læse og stave. Og der er selvfølgelig også folk, der er vokset op med et andet sprog end dansk. Men jeg er selv universitetslærer, og det betyder, at jeg i egenskab af projektvejleder skal læse en masse skriftlige arbejder af studerende, der hverken er ordblinde eller udenlandsk fødte. Mange arbejdsblade er formelig fyldt med stavefejl, og jeg nægter at tro, at så mange studerende er ordblinde.

Nogle vil her indvende, at stavefejl ikke er et problem: det er ikke sproget, men indholdet, vi skal kommentere på. Hertil har jeg (mindst) to indvendinger:

  • Stavefejl gør det sværere at forstå indholdet. Læsehastigheden hos den læsende går ned, hvis teksten er fyldt med stavefejl.
  • Stavefejl giver forventninger om et dårligt indhold; hvis den skrivende ikke kan skrive på sit eget sprog, har han/hun så overhovedet styr på det, teksten omhandler? Stavefejlene giver derved et mindre positivt billede af den skrivende.

Andre vil indvende, at det hele blot skyldes det svære danske sprog. Kan de studerende da ikke i stedet skrive på engelsk? Det er jo så nemt osv. Her skæmmer stavefejl om muligt endnu mere, thi man læser en tekst på et andet sprog på en anden måde. Jeg gør i al fald; der er et større element af dekodning forbundet, det går langsommere.

Da jeg for nylig så et arbejdsblad forfattet på en form for engelsk, hvor de studerende havde forsynet teksten med overskriften Summery, følte jeg mig således ikke overbevist om, at den pågældende opsummering ville være sommeragtigt let.

Stavefejlenes eksistens er tydeligvis blevet en form for blodtryksforhøjende præparat for mig. Hvad er modgiften? Undervisning er ikke nok. En anden form for ikke-voldelig modstand er påkrævet som supplement.

Jeg har været vejleder på to interessante projekter på første studieår på datalogi her i foråret, og det ene handlede om – kontrol for stavefejl! Ikke stavekontrol á la Microsoft Word med ordbogsopslag, næ, en stavekontrol, der kunne påpege r-fejl. De studerendes software var selvklart proof-of-concept, men ideen er der stadig: Nogen bør lave et stykke software, der kan detektere strukturelle stavefejl.

Der findes allerede værktøjer som f.eks. OrdRet, udviklet på Syddansk Universitet. OrdRet er et prisværdigt initiativ, men systemet er lukket betalingssoftware og har ordblinde som primær målgruppe. Det, der for alvor vil kunne rykke, vil være et stykke software, der er frit tilgængeligt (og open source) og som kan anvendes af ‘almindelige dårlige stavere’, ideelt set en plug-in, der ikke er bundet op på f.eks. Microsoft Word (sådan som OrdRet er det). Der findes – OrdRet er bevis herpå – en del forskning inden for området, og der er på den konto udviklet frit tilgængelige algoritmer, som bør kunne danne grundlag for de første skridt.

Ideen er hermed givet videre.