Udvisning af omtanke?

Jeg kan ikke slippe den netop ændrede lov om udvisning af udenlandske statsborgere. Der er noget fundamentalt galt med denne lov, som et stort flertal i Folketinget lader slippe igennem. I dag har Ole Espersen et indlæg i Politiken, hvori han skriver:

Dette er en bemærkelsesværdig nydannelse inden for lovgivningspraksis.

Det, der står, er jo i virkeligheden, at selv om en udvisning efter de flestes opfattelse ville være i strid med en international forpligtelse, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så skal dommeren beslutte udvisningen, hvis det ikke ligefrem med »sikkerhed« kan siges, at dette ville være i strid med vore pligter.

Vi har i Danmark nu fået en grænse for menneskerettighederne, der er trukket i den “forkerte” side – hvis en dom måske er i modstrid med menneskerettighederne, er det ikke problematisk. Kun hvis dommen er klart i modstrid med menneskerettighederne, skal vi være bekymrede. Skal vi virkelig være trygge ved denne form for fortolkning af international lov?

Til dem, der ikke ved, hvem Ole Espersen er: han har været professor i jura ved Københavns Universitet i mange år og var justitsminister i 1981-82. Han har bl.a. skrevet bogen Dansk statsforfatningsret.

De har gjort det igen

Jeg var en lille smule skuffet over det seneste album fra Gillian Welch – det, der hedder Soul Journey. Men det var så også fordi forgængeren var Time, The Relevator, der er intet mindre end et mesterværk. Nu, 8 år senere, er der så det nye album – The Harrow & The Harvest.

Egentlig er hele denne autentiske lyd jo helt u-autentisk på en måde. Gillian Welch og David Rawlings synger om Tennessee og “the Dixie Line”, om muldyrene og de hårde tider på landet – men selv er de fra en helt anden del af USA, nemlig fra New York. Og alligevel – som få andre har de formået at gøre det landlige tonesprog til deres. (De bor da også i Tennessee nu.)

Og dette er et sprog, de kommunikerer særdeles overbevisende på. Efter de forsigtige eksperimenter med lidt bløde trommer og en anelse bas er Welch og Rawlings igen helt sig selv. Sjældent har to mennesker og nogle ganske få instrumenter lydt så godt sammen inden for denne genre, der befinder sig et tidløst sted mellem folk og bluegrass. Rawlings’ guitarspil og harmonivokal væver sig ind og ud mellem linjerne i Welch’s varme og sjælfulde vokal. Måske er The Harrow & The Harvest endda på højde på Time, The Revelator ? Jeg har i al fald hørt det nye album igen, siden jeg fik det.

Gå du nu hen og gør ligeså.

Modstand

Jeg har lige læst Gør oprør, en af omfang lille bog af Stéphane Hessel. Hessel er 93 år gammel og har en historie, der i høj grad er et produkt af Europas historie – et kort og godt imponerede cv, som man ville sige i dag. Som navnet måske antyder, er Stéphane Hessel født i Tyskland. Men hans familie bosatte sig i Frankrig; allerede da han var 15, fik han sin studentereksamen (baccalauréat) og studerede derefter på École Normale Superieure. Da nazisterne besatte Frankrig, flygtede han til London og sluttede sig til de Gaulles modstandsbevægelse. Herefter var han undercover-agent i Tyskland og var med til at forberede den allierede invasion. Stéphane Hessel havnede i kz-lejr og var meget tæt på at blive henrettet.

Efter krigen blev Stéphane Hessel FN-diplomat og var blandt det dusin mennesker (Eleanor Roosevelt var også en af dem), der havde afgørende indflydelse på indholdet af Verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948. Siden blev han Frankrigs FN-ambassadør. Sidste år i oktober udsendte han Indignez-vous!, der nu omsider foreligger på dansk som Gør oprør!.

Denne lille, pamflet-agtige bog er et vredt og dybtfølt angreb på tingenes tilstand i Frankrig og i det internationale samfund, set som en modsætning til de idealer, modstandskampen i 2. verdenskrig havde. Temaerne i Gør oprør! er den enorme kløft mellem de meget rige og de meget fattige, den måde hvorpå de vestlige lande behandler flygtninge og indvandrere og hvordan medierne i dag er kontrolleret af de få og de rige. Stéphane Hessel er derudover vred over det israelske regimes fremfærd over for palæstinenserne; han har selv jødisk baggrund og er forstemt over at se, at jøder kan behandle andre mennesker sådan. Gennem hele skriftet insisterer han på ikke-vold som den eneste gyldige strategi og minder os om modstandskampens idealer, der var med til at forme efterkrigstidens Europa. Det er disse idealer, vi nu er ved at svigte:

I marts 1941 havde jeg sluttet mig til general de Gaulle i London, og det var derfra, jeg erfarede, at Modstandsrådet den 15. marts 1944 havde udarbejdet et reformprogram, der udkastede principperne for de værdier, vort lands moderne demokrati skulle hvile på.

Disse principper og værdier har vi i dag mere end nogensinde brug for. Det påhviler os alle at sikre, at vores samfund forbliver et samfund, vi kan være stolte af: ikke dette samfund med papirløse indvandrere, udvisninger og mistænkeliggørelse af indvandrere, ikke dette samfund, hvor man sætter spørgsmålstegn ved pensionerne og ved de opnåede sociale rettigheder, ikke dette samfund, hvor medierne er i hænderne på de velbjærgede – alt sammen noget, vi ville have nægtet at acceptere, hvis vi havde været sande arvtagere efter Det Nationale Modstandsråd.

Dette citat vil jeg lade få det sidste ord i mit indlæg her.

Vi er ikke alene

Den russiske astronom Andrei Finkelstein siger nu til The Guardian, at vi kan forvente at få kontakt med liv uden for Jorden inden for de næste 20 år. Jeg er også selv overbevist om at en sådan kontakt vil finde sted en dag, omend jeg vel er det på et mindre kvalificeret grundlag.

Speaking at an international forum dedicated to the search for extraterrestrial life, Finkelstein said 10% of the known planets circling suns in the galaxy resemble Earth.

If water can be found there, then so can life, he said, adding that aliens would most likely resemble humans with two arms, two legs and a head.

“They may have different colour skin, but even we have that,” he said.

Vi har inden for de seneste godt 500 år set, hvordan europæernes “opdagelse” af andre kontinenter har haft forfærdelige konsekvenser for de folkeslag, der boede der. De sydamerikanske civilisationer var lige så teknologisk avancerede som den spanske, men de blev ikke desto mindre ydmyget på tragisk vis. De oprindelige australiere blev opfattet som undermennesker og nægtet alle rettigheder. Atter andre folkeslag blev mere eller mere systematisk udryddet; der er således i dag intet tilbage fra de folkegrupper, der oprindelig beboede de caraibiske øer.

En civilisation, der får kontakt med os jordboere, vil formodentlig have nået i hvert fald samme teknologiske stade som os, så på denne måde ligner situationen den, vi oplevede på vores planet fra år 1500-1700. Den udenjordiske civilisations hensigter kan man lige nu kun gisne om – nysgerrighed, imperialisme, nødvendighed, noget helt fjerde. Hvorfor er det egentlig, vi selv sender signaler, små metalplaketter og lp-plader af sted?

Men selv om vi så skulle undgå at scenariet fra Klodernes kamp eller den europæiske kolonisation blev virkelighed, vil en kontakt med ekstraterrestriale civilisationer formodentlig ændre menneskehedens syn på sig selv til ukendelighed.

Mit håb er, at de allermest antropocentriske forestillinger vil lide skibbrud. Det bliver forhåbentlig sværere at være racist eller kreationist, hvis/når der viser sig at være intelligent liv derude et sted, og vi kan forhåbentlig omsider bringes til at indse, at denne planet faktisk har begrænsede resurser og er et sårbart sted. Religionerne skal nok også have sig en tænkepause.