Med skyldigt hensyn

Der er en interessant artikel i Jyllands-Posten i dag. Artiklen tager udgangspunkt i bilister, der kører ind midt i begravelsestog og er formodentlig derfor placeret under Trafik. Men da to filosoffer bliver spurgt, nemlig Lars Henrik Schmidt Århus Universitet og Joakim Garff fra Københavns Universitet, skifter artiklen fokus og bliver da for alvor interessant.

Det er en artikel, der rører ved noget af det samme som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, nemlig om empati (og mangel på den) og om hadet på nettet.

På Søren Kierkegaard Forskningscentret sidder lektor Joakim Garff. Han mener, at det vi ser, er den nedre grænse for mangel på dannelse.
»Mange opfatter dannelse som noget fisefornemt noget med korrekt håndtering af kniv og gaffel og elegante besøg i Det Kongelige Teater.
Men dannelse er andet og meget mere. Dannelse er en vigtig forudsætning for meningsfuldt fællesskab, for dannelse handler om at anerkende den anden. At den anden har samme rettigheder som jeg. Der er ingen tvivl om, at vi i de seneste 10 år har oplevet et skred i vores moralbegreber,« siger Garff og tilføjer: »Vi er endt i et forarmet samfund, hvor viljen til at være hensynsfuld, ansvarlig og at opføre sig noget så gammeldags som ordentligt, bestemt ikke har de bedste betingelser.
« For Lars-Henrik Schmidt er hensynet så reduceret, at vi ikke længere er demokratiske borgere.
»Vi er holdt med at afgive vores stemme i fællesskabets interesse. Det hører en tid til, da fællesskabet var afgørende for vores livsform. I dag stemmer vi ud fra vores egeninteresse, og det bliver gentaget i Folketinget, hvor vi reelt oplever et flertalsdiktatur,« siger han.

Der er en livlig debat i gang på Jyllands-Postens debatsider lige nu. Om tonen er hensynsfuld her, skal jeg lade være usagt. Men fokus er hurtigt blevet på de andre, der ikke tager hensyn til os. De andre er i det hele taget nogle værre…

Der er mange årsager til at det er gået så galt i de sidste 10 år. Den siddende regering (men ikke kun den!) har gjort konkurrence til et mål i sig selv, og den politiske diskurs har taget en drejning væk fra det lyttende mod det selvhævdende. Det er som om vi er blevet ramt af en slags solipsisme. Solipsismen giver jeg ikke meget for. Én ting ved jeg: Hvis vi skal skabe et samfund, hvor vi anerkender den anden, skal vi hver især begynde med os selv. Vi er nemlig alle “en anden” for en anden.

(Visited 75 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar