Det flotte sprog

 

Jeg tænker over sproget, og jeg kan ikke lade være. Alle akademiske fag – og bestemt også datalogi – er trods alt en slags sprogfag. For nylig gik jeg gennem et indkøbscenter i Aalborg, og da så jeg adskillige skilte som ovenstående. Et kort øjeblik fik jeg lyst til at gå ind og spørge, hvor alle salene var. Eller mindre sarkastisk: hvorfor kan de da ikke bare skrive “udsalg”?

Jeg tog et billede og lod det havne på Facebook. Min gamle klassekammerat, den altid skeptisk anlagte Bertel Brander, undrede sig over at jeg her tilsyneladende var enig med nationalkonservative personer som Søren Krarup.

Jeg tror bestemt ikke, jeg er enig med Søren Krarup. Det danske sprog må meget gerne udvikle sig og lade sig inspirere af andre sprog. Et særligt træk ved det sprog, vi taler, er at det både bliver formet spontant efter mekanismer, der på mange måder svarer til den biologiske evolutions, og gennem bevidst påvirkning fra lovgivere og institutioner. Men det jeg gerne så, var, at vi reflekterede mere over sprogets udvikling – at vi stiller os selv spørgsmålet: Hvorfor udtrykker vi os egentlig, som vi gør?

I dette tilfælde fører dette til spørgsmålet: Hvorfor er udsalg inden for de seneste par år blevet til “sale” i en del danske butikker? Her er et antal hypoteser.

  1. Der er tale om ny form for udsalg, der ikke kan beskrives med det vante ord.
  2. Ordet “udsalg” er langt og svært at udtale.
  3. Pres fra talesproget; ordet “sale” bliver brugt i daglig tale, mens “udsalg” er en gammel konvention fra skriftsprogets verden, og et ord, ingen bruger.
  4. Krav om en højere grad af terminologisk præcision i butiksverdenen.
  5. Et ønske om at få turister fra engelsktalende lande til at købe mere.
  6. Større butikskæder anvender eller får produceret fælles reklamemateriale, der bruges i mange forskellige lande.
  7. Den “japanske beundringsmodel”: Engelske ord opfattes som ‘smarte’. I Japan (og siden også andre lande i Østasien) har man ofte tilsyneladende tilfældigt valgte engelske ord trykt på tøj og tasker, måske endda helt ugrammatisk anvendt.

Jeg tror ikke på hypoteserne 1-5; hypotese 6 er meget sandsynlig (omend jeg ikke ved om det faktisk er tilfældet) og kan forklare at salene dukker op så pludseligt, og hypotese 7 er også meget sandsynlig. Spørger man min datter, vil hun også sige, at engelsk er ‘smart’ – det er idolernes og præsidenternes og popsangenes sprog. Det er de andres sprog, et lidt fremmed sprog, og ‘vi’ vil gerne være som ‘dem’.

Det er en pseudo-overtagelse af udvalgte ord; butikkerne løber ikke linen ud og skriver f.eks. “Hver dag: Nyt offer!”.

Måske er dansk ikke ‘smart’, netop fordi der ikke er en barriere? Jeg tror, vi har udviklet en form for blufærdighed forbundet med at udtrykke sig på dansk, og det er vel også derfor, at en del danske musikgrupper, der bestemt ikke altid har en chance for at slå igennem i udlandet, har skrevet sange med engelske tekster. Man kan sige noget andet, være en anden og måske også sige noget mindre forpligtende og mindre præcist på et andet sprog. Tilsvarende: hvis udsalget bare hedder “udsalg”, får vi en fortælling om nedsatte varer et sted i Aalborg. Men et sale smager af indkøb i London og New York, af at være et andet sted og være en anden person, derude i salene.

 

(Visited 94 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar