En toprocentsløsning ?

Så er optagelsestallene for datalogi- og software-uddannelserne på Aalborg Universitet klar. Blandt de datalogi-studerende er der 2%, der er kvinder. Også på software-uddannelsen er der kun optaget én kvindelig studerende.

Hvorfor er det bekymrende? vil nogle sikkert spørge. Det er så bare ikke nogle fag, der tiltrækker kvinder, og sådan er dét, vil de sige. Men de, der bagatelliserer problemet, glemmer, at der faktisk engang var langt flere kvindelige studerende på datalogi. I 1970’erne var det op mod 40 procent. Og i andre lande – f.eks. Italien – er kønsfordelingen også i vore dage langt mindre skæv end i Danmark. Så noget er gået galt.

Hvad man skal gøre ved det, ved jeg ikke. For nogle få år siden prøvede jeg at starte en diskussion på mit institut, og der var da også en del interesse. Men derved blev det, og nogle egentlige større initiativer er det desværre aldrig blevet til. Tingenes tilstand er i al fald en kilde til undren og ærgrelse for mig, og det giver heller ikke vores fag noget særlig godt image. På dén måde kan problemet være selvforstærkende.

En amerikansk bog, Unlocking the Clubhouse af Jane Margolis og Allan Fisher, omtaler en række initiativer i USA med basis i Carnegie-Mellon University i Pittsburgh. Mange af disse initiativer drejer sig om kontakten til ungdomsuddannelserne. Og initiativerne har båret frugt – fra en andel af kvindelige studerende ved Carnegie-Mellon på 7% i 1995 steg andelen til 42% i 2000. Hvorfor gør vi ikke noget lignende her i Danmark?

Og for en god ordens skyld: Billedet ovenfor er forside på et nummer af en amerikansk tegneserie, som man kan læse mere om på dens eget websted.

(Visited 41 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

10 kommentarer til “En toprocentsløsning ?”

  1. Nej nej, i de her tider hvor kvinderne overtager alt, er vi nødt til at bevare vores små nicher og reservater. Vi vil ikke have kvindelige ingeniører og programmører, det er områder vi vil have for os selv, ellers ender vi mænd med at være overflødige og arbejdsløse.

  2. Stakkels BertelB – det er for sent; vi er allerede ved at overtage jeres område – nogen af os er i hvert fald:-)

    Når det er sagt, så er 2% jo trist og jeg ved ikke hvordan vi skal forklare det.

    Jeg tror, det handler meget om oplysning, for der er masser af dygtige piger, som også vil være egnede som dataloger. Min erfaring er, at de simpelthen ikke ser det som en mulighed, så det er såmænd ikke fordi de fravælger det..

    Jeg har været ude på uddannelsesmesse for at fortælle om datalogi og det er tydeligt, at de er overrasket over mit køn; samtidig har jeg også været ude på gymnasier og folkeskoler og fortælle i samarbejde med ITB.

    Disse tiltag kræver, at uddannelsesmesser og skoler efterspørger det og jeg tror simpelthen, at det kræver en meget målrettet indsats; og ikke mindst en indsats, hvor tiltagene bliver tilbudt til ungdomsuddannelserne, for de ved ikke, at det er der..

    Jeg synes klart, at vi skal få startet nogle flere tiltag..

    Men bare rolig Bertel – vi har stadigt brug for mænd.. til et eller andet 😉

  3. Egentlig tror jeg ikke det har ret meget med køn at gøre. Jeg tror bare at der er flere mandehjerner end kvindehjerner der er skruet sammen på en måde der gør dem velegnede til datalogi. Eller sagt på en anden måde; de fleste kvinder har bedre muligheder, og fravælger derfor datalogi, og beslægtede fag.

  4. Nu lykkes det dig at modsige dig selv to gange inden for fem linjer, Bertel.

    1: “Det har ikke ret meget med køn at gøre”. Hvis dette gjaldt, ville kønsfordelingen være tilfældig og derfor formodentlig som middelværdi være lige. Det kan man se over tid, at den slet ikke er.

    2. “Mandehjerner og kvindehjerner er skruet forskelligt sammen” kontra “Det har ikke ret meget med køn at gøre” skriger til himlen som en selvmodsigelse.

    Og lad mig så tage eksperthatten på, uden at jeg af den grund vil udråbe mig selv til hjerneforsker (den slags lader jeg Ann-Elisabeth Knudsen om). Jeg er universitetslærer i datalogi og har været det siden 1991. Men jeg har også studeret matematik. De kompetencer, der skaber en god datalog er ikke grundlæggende forskellige fra dem, der skaber en god matematiker. Faktisk vil jeg hævde, at mange af de kompetencer, der er tale om, er fælles for en klynge af akademiske fag, og ikke kun de naturvidenskabelige – min gamle PhD-vejleder var f.eks. oprindelig uddannet filosof. Matematik og filosofi er stadig mandsdominerede, men ikke så grotesk som datalogi. I biologi og kemi er der ganske mange kvinder. Og hvis mænds og kvinders hjerner virkelig var så forskellige, ville man ikke forvente at opleve situationer, hvor kønsfordelingen var langt mindre skæv end den er i Danmark anno 2011. Men sådanne situationer har vi jo oplevet (læs mit indlæg).

  5. Min pointe er, at kvinder ikke bliver sorteret fra fordi de er kvinder, men at dem der vælger datalogi, er indrettet på en bestemt måde. Der er flere af den ene end det andet køn der er indrettet på den måde. Mange mænd er heller ikke egnet til datalogi.

    Eller, for det er nok i virkeligheden omvendt, langt de fleste kvinder, og mange mænd har bedre tilbud end datalog, og derfor vælger de datalogi fra.

    Man kan da sagtens, i ligestillingens navn, ønske at flere kvinder valgte datalogi. Men hvorfor skal vi ønske, at kvinder giver sig til at beskæftige sig med noget de ikke ønsker og som de heller ikke er specielt velegnede til?

    At være præst var førhen en mandefag, i dag er det primært et kvindefag. Bl.a. fordi kvinder er bedre til at være præst end mænd, i dagens Danmark. Så tingene udvikler sig.

    Jeg tror ikke at det er nogen let opgave at få flere kvinder ind på datalogi, og jeg må tilstå at jeg heller ikke synes at det er noget stort problem. At der stort set ikke findes mænd i børnehaver og vuggestuer, kan jeg derimod se som et problem.

  6. En voldsom skævhed kan man enten tolke som et problem eller som et “naturfænomen” uden for menneskelig indflydelse. Hvis man gør det sidste, for “sådan er den underrepræsenterede gruppe nu en gang fra naturens hånd”, er det meget bekvemt, for så behøver man ikke at gøre noget.

    Men igen: Hvis de, der vælger datalogi, er “indrettet på en bestemt måde”, hvordan kan vi så forklare, at der tilsyneladende var tale om en anden indretning for 35 år siden eller at der er tale om en anden indretning i f.eks. Italien?

    Og hvorfor er det ikke vigtigt, hvilke grupper af befolkningen, der er med til at præge udviklingen af den software, vi efterhånden alle er afhængige i dagens samfund?

  7. Hvis man ser ud over det klassiske syn på softwareudvikling som en traditionel ingeniørdisciplin, og i stedet bruger metaforer som havearkitektur og boligindretning samt tilknytter nøgleord som kommunikation, sprog, formidling, samarbejde og brugerorientering, så har man for det første en mere nuanceret tilgang til datalogi og softwareudvikling, og for det andet taler det lige så meget til kvinders formodede sans for orden og æstetik som til mænds begejstring over logik og teknik.

    Havemetaforen husker jeg fra AAU-kurset Software Engineering, bogen “Extreme Software Engineering – A Hands-On Approach” af Daniel H. Steinberg og Daniel W. Palmer (2004):

    “The process [of building large software systems] is often compared with constructing skyscrapers or building bridges. This metaphor is dated and may have been appropriate when hardware had to be constructed or customized for a given programming task.” (s. 1)

    “In ‘The Pragmatic Programmer,’ Dave Thomas and Andrew Hunt argue that software is more like gardening than it is like construction. They explain that software is ‘more organic than concrete. You plant many things in a garden according to an initial plan and conditions. Some thrive, others are destined to end up as compost. You may move plantings relative to each other to take advantage of the interplay of light and shadow, wind and rain. Overgrown plants get split or pruned, and colors that clash may get moved to more aesthetically pleasing locations. You pull weeds, and you fertilize plantings that are in need of some extra help. You constantly monitor the health of the garden, and make adjustments (to the soil, the plants, the layout) as needed.’ […] You will see how often you return to tend to your existing code. You may want to introduce another plant to your garden and it requires changes to the location of your existing plants. You may introduce a plant that another of your team members later moves because it seems out of place.” (s. 3)

  8. Nu bliver jeg nødt til at blande mig igen – jeg synes, det er fint, at personer m/k vælger datalogi fra, fordi de ikke interesserer sig til det eller ikke er egnet til det.

    Det, jeg ser som et problem, er, når de slet ikke ser det som en mulighed.. Det skal være et aktivt fravalg… Jeg taler med mange piger og de tror slet ikke det er noget for piger – det er kun for bumsede nørder, der sidder i et hjørne og koder.

    Og jeg må da indrømme, at jeg bliver lidt småfornærmet over at jeg skulle være så meget anderledes som kvinde, fordi jeg er datalog.. Ok jeg er lidt mærkelig, men jeg er til gengæld sej 🙂

    Og mht “Men hvorfor skal vi ønske, at kvinder giver sig til at beskæftige sig med noget de ikke ønsker og som de heller ikke er specielt velegnede til?” så er vi velegnede…

    Jeg er enig med Hans – der må være noget galt, når vi hat så få i forhold til andre lande – og i forhold til “gamle dage” – det er jo ikke sådan, at kvinderne pludseligt er blevet mindre matematisk begavet..

    Og det giver værdi at have forskellige grupper mennesker til at arbejde sammen – om det er forskelligt køn, forskellig baggrund, forskellige uddannelser 🙂

  9. Jeg har haft et par kvindelige kollegaer, som var programmører, jeg lagde ikke rigtigt mærke til at de programmerede maskinerne anderledes end deres mandlige kollegaer.

    Det er muligt at der var flere kvindelige programmører i “gamle” dage, men måske var det undtagelsen, måske er det tilstanden i dag der er den normale? Min kæreste er EDB-assistent fra dengang der var noget der hed det, på den tid var det ca 50% kvinder, men mon ikke der er flere af mændene end kvinderne, der i dag er programmører?

    Selvfølgelig skal kvinderne have chancen, tilbudet. Men jeg tvivler stadig på at der er let at få flere kvinder til at kaste sig over et nørdefag som datalogi.

  10. Jeg tror ikke, kvinder og mænd programmerer forskelligt, Bertel. Du misforstår Lars’ pointe. Den er, at der er forskellige mulige motivationer til at studere datalogi. Den, der bliver fremhævet suverænt mest, er at man kan se datalogi som en slags ingeniørfag og softwareudvikling som en slags ingeniørarbejde. Men man kunne lige så vel fremhæve andre motivationer – som f.eks. at softwareudvikling rummer en kreativ proces (og ikke kun på implementationsniveauet) eller at datalogi også er en naturvidenskab.

    Bemærkningen om “kvinderne skal have chancen, tilbudet” synes jeg desværre grænser til det ansvarsforflygtigende. Den minder mig om noget, en borgerlig ligestillingsminister ville udtale. Til gengæld har du ret i at det er svært at få flere kvinder til at studere datalogi. Systemiske problemer er aldrig trivielle. Men erfaringerne fra USA viser, at det kan lade sig gøre.

Skriv et svar