Arven efter Brasillach

Der har i denne uge været et langt essay i Information af den slovenske filosof Slavoj Žižek, og som sædvanlig kommer han langt omkring – og som så ofte før er det på én gang spændende og snørklet, hvad han får skrevet. Hans udgangspunkt er terrorangrebene i Norge, og mange af hans refleksioner tager udgangspunkt i en sammenligning mellem 1930’ernes og 1940’ernes antisemitisme og vore dages nationalistiske strømninger. På et tidspunkt kommer så denne passage:

Denne neutraliseringsmekanisme blev prægnant formuleret i 1938 af Robert Brasillach, en fransk fascistisk intellektuel, som skulle blive lyst i band og henrettet i 1945. Brasillach så sig selv som “moderat antisemit”, og ham var det, der hittede på formuleringen “anstændig antisemitisme”, da han skrev:

“Vi vil tillade os selv at klappe af Charlie Chaplin, en halvjøde, på film. At beundre Proust, en halvjøde. At klappe ad Yehudi Menuhin, en jøde. Og selv Hitlers stemme transmitteres via radiobølger opkaldt efter jøden Hertz? (…) Det er ikke vores ønske at dræbe nogen, vi vil ikke anstifte en pogrom. Men vi mener også, at den instinktive antisemitismes altid uforudsigelige handlinger bedst kan hindres ved at organisere en anstændig antisemitisme.”

Er samme holdning ikke på færde i den måde, hvorpå vores regeringer reagerer på indvandringstruslen? Efter retsindigt at have afvist den uskrømtede populistiske racisme som “uanstændig” og uacceptabel for vores demokratiske normer støtter disse regeringer i næste nu, hvad de ser som “anstændige” racistiske beskyttelsesforanstaltninger (“fast og fair”).

Jeg må give Žižek i denne betragtning. Store dele af det politiske spektrum, både her i Danmark og andre steder i Europa har indarbejdet en sådan holdning, arven efter Robert Brasillach. Det er på tide at holde op med det og indse, at der ikke findes en “anstændig indvandrerfjendtlighed”. Vi kan kun gå imod fjendtlige holdninger ved at tale imod dem og handle modsat dem, ikke ved at komme dem imøde.

(Visited 148 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar