At blive som barn påny

Jeg har netop lånt De barnagtige, en bog fra 2009 af min gode kollega ovre fra SAMF, Johannes Andersen (som jeg engang gik til guitarundervisning sammen med; han er en meget bedre musiker end mig.)

Johannes’ tese i bogen er, at vores samfund er ved at blive barnagtiggjort med hvad deraf følger af krav om barnepiger. Tidligt i bogen dukker denne tabel op, der viser forskellen mellem et barnagtigt og et voksent perspektiv.

Det barnagtige perspektiv Det voksne perspektiv
1. Tager udgangspunkt i egne
behov. Er lig med egne behov. Ser verden gennem egne behov.
1. Tager udgangspunkt iegne
behov og abstrakte samfundsmæssige vurderinger og prioriteringer.
2. Generaliserer ud fra eget
perspektiv. Tror at andre ser tingene på samme måde.
2. Omdrejningspunktet er
gensidig kommunikation og forståelse for den generaliserede
anden, ofte udfoldet gennem demokratiske procedurer.
3. Når der abstraheres
sker det i form af relative vurderinger af konkrete ting. Man opsøger konkrete gennemsnit og konkrete vurderinger af det der er bedst.
3. Forholder sig strategisk til
givne udviklingsperspektiver med blik for muligheder og grænser.
4. Spontan sammenblanding af
følelser og fornuft.
4. Benytter sig af dynamisk og
dialogbaseret evaluering med henblik på at skærpe
vurderingen af givne fænomener.
5. Stærk fundering i det subjektive på bekostning af det generelle. 5. Er bevidst om
sammenblandingen af følelser og fornuft, og forsøger at finde en balance. Fundering i både det generelle og det subjektive.

Og nu spørger jeg: Er terrorister voksne eller barnagtige? Er politikere voksne eller barnagtige? Er denne blog voksen eller barnagtig? Er dens læsere voksne eller barnagtige?

Herefter vil jeg så kaste mig over bogen. Forresten  indleder Johannes De barnagtige  (der som sagt udkom i 2009, år 1 før skandalehistorierne begyndte at rulle) med at nævne en vis Milena Penkowa, citeret fra en artikel i Femina!

(Visited 72 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar