At forstå så lidt, at man ikke kan forstå at man ikke forstår det

En amerikansk bankrøver havde allerede for 16 år siden tænkt over det med overvågningskameraerne.

In 1995, McArthur Wheeler walked into two Pittsburgh banks and robbed them in broad daylight, with no visible attempt at disguise. He was arrested later that night, less than an hour after videotapes of him taken from surveillance cameras were broadcast on the 11 o’clock news. When police later showed him the surveillance tapes, Mr. Wheeler stared in incredulity. “But I wore the juice,” he mumbled. Apparently, Mr. Wheeler was under the impression that rubbing one’s face with lemon juice rendered it invisible to videotape cameras.

Hvorfor kunne han ikke indse, at han tog fejl?

Når jeg holder eksamen, og en studerende ikke består, sker det ikke helt sjældent, at det kommer bag på den studerende. Det er en trist situation, og det virkelig triste er, at det så ofte ikke er muligt at forklare den studerende, hvor galt det er fat.

– Så betyder det altså, at jeg bare skal lære det hele udenad? spurgte en studerende på vej ud ad døren. Og dette er en typisk reaktion; den studerende, der ikke har bestået på grund af manglende kompetence, ved ikke hvad kompetence indebærer.

Vi, der holder eksamen, ved det derimod godt: Faglig kompetence er det stik modsatte af at lære meningsløse remser udenad. (Tænk, hvis det rent faktisk var, hvad faglig kompetence kunne reduceres til: Universitetslærerens undervisning bestod i at recitere lange, meningsløse remser, som han/hun havde lært udenad. Den studerende lærte derefter disse remser udenad og reciterede dem til eksamen. Var der overhovedet nogen viden at finde nogensteds i et sådant remse-akademi?)

De amerikanske psykologer David Dunning og Justin Kruger spekulerede over det samme, som jeg og mange andre eksaminatorer og censorer har grublet over, men de satte sig for at undersøge det systematisk. I 1999 publicerede de en nu ofte citeret artikel i Journal of Personality and Social Psychology, og citatet om den overraskede, inkompetente bankrøver indleder denne artikel. Dunning og Kruger har to konklusioner, som de baserer på en kombination af egne eksperimenter og studier af andre forskningsresultater. Den første er den triste, men altså ikke overraskende konklusion, at inkompetente mennesker også er metakognitivt inkompetente. De inkompetente mennesker har sagt på almindeligt dansk en manglende indsigt i at de faktisk er inkompetente. Tværtimod tror de ofte, at de er mindst lige så gode som gennemsnittet. Den anden konklusion hos Dunning og Kruger er måske mere forstemmende: den eneste vej til at opnå øget indsigt i om man er kompetent er – at blive mere kompetent. Denne manglende indsigt i egen inkompetence er af andre blevet kaldt for Dunning-Kruger-effekten . Interessant nok er der også ifølge Dunning og Kruger hos kompetente mennesker en tendens til at undervurdere deres egen kompetence.

Formodentlig er der ikke tale om et universelt fænomen, men om en form for kulturel betingning. Dunning og Krugers oprindelige resultater er baseret på eksperimenter med amerikanere; senere undersøgelser i Europa giver lignende konklusioner, mens billedet tilsyneladende er et andet for studerende fra Østasien. Østasiatiske studerende skulle således være bedre til at bruge negative bedømmelser til at forbedre deres præstationer.

Dunning-Kruger-effekten er under alle omstændigheder en stor udfordring for os, der underviser i vores del af verden. I undervisning på universitetsniveau er det et mål, at den studerende skal kunne reflektere over sin egen læring. Jeg taler selv ofte om nødvendigheden af fagfællebedømmelse: jeg har forsøgt mig med undervisningsformer, hvor de studerende skal kommentere og vurdere kvaliteten af deres medstuderendes besvarelser. Refleksion er nødvendig, og fagfællebedømmelse findes som bekendt i stort mål i den akademiske verden på forskningssiden. Men hvad gør vi, når den studerende er så inkompetent, at han/hun ikke er i stand til at reflektere, men tror at han/hun faktisk mestrer stoffet? Og hvordan vil en inkompetent studerende vurdere en anden inkompetent studerende?

I en virkelighed, hvor minimalismen (dette at anstrenge sig for at lave så lidt som muligt) er en hyppig strategi, bliver undervisning endnu vanskeligere. Den studerende gør en alt for lille indsats, bliver evalueret som ikke fagligt inkompetent og kan på grund af Dunning-Kruger-effekten ikke forstå, at den manglende indsats har skabt problemet.

Den amerikanske forfatter og fotograf Errol Morris (der også en af Thomas Kuhns studerende – ham med paradigmeskiftene) har et interessant interview med David Dunning på sin blog. Det er også værd at læse.

(Visited 498 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

5 kommentarer til “At forstå så lidt, at man ikke kan forstå at man ikke forstår det”

  1. Jeg kunne ikke undgå at tænke på dine blogindlæg om Dunning-Kruger-effekten, da jeg for leden mødte dette på min “news feed” på facebook:
    http://9gag.com/gag/1458819
    Gennemsnit og median er åbenbart stadig svære at adskille – også selvom man går på en af universitetets kandidatuddannelser.

Skriv et svar