Bevægelsen mod Powerpoint

De allerfleste præsentationer i vore dage bruger slides, der er lavet med Microsoft Powerpoint (eller et lignende stykke software). Uanset om det er Dansk Magisterforenings fyraftensmøde om mindfulness og stress, et foredrag om USAs krig mod terror eller et foredrag om typesystemer for pi-kalkylen får vi slides serveret. Nogle gange sidder tilhørerne samtidig og kigger på de samme slides på deres medbragte bærbare computere.

Hele rejsen mod denne situation begyndte vel for knap 20 år siden, hvor nogle af mine kolleger begyndte at bruge Powerpoint til at lave plastic-slides og at anvende de samme slides som eneste kursusmateriale i deres undervisning. Først lod jeg mig modvilligt rive med i begejstringen, men for 14 år siden stod jeg af. I kursusundervisning, hvor jeg selv har kunnet planlægge indholdet, bruger jeg ikke slides mere, kun tavle/kridt eller whiteboard/pen. Sidste år overtog jeg to kursusgange i et kursus, hvor de 3 andre kursusholdere brugte slides, og nu hang jeg på en anden persons slides. Det var ikke så sjovt at falde af vandvognen kortvarigt. Tempoet går uvilkårligt op, når man med et tryk på en knap kan vise næste skovlfuld tekst eller (hvad endnu værre er) formler.

Nu er der opstået et schweizisk parti, der kalder sig Anti-Powerpoint Party. Et politisk parti er måske så meget sagt, for som de skriver på deres webside:

In the future, those in companies, congresses, universities, schools, who want to renounce PowerPoint*, should not have to justify themselves any longer. We do not want to abolish PowerPoint*; we only want to abolish the PowerPoint*-CONSTRAINT.
We want that the number of boring PowerPoint* presentations on the planet to decrease and the average presentation to become more exciting and more interesting. The solutions are there, but nobody pays attention to them.

We are truly not pursuing any political goals. When we have enough proponents, we can quickly become the fourth biggest party in Switzerland by the number of members. Thus, the media cannot ignore this problem any longer and the problem will be reported widely and deeply. This is the only reason, why we exist.

Alt for mange bruger slides som en slags erstatning for notater, så slides bliver en “nem genvej”. Dette ser man ekstra tydeligt ved fremlæggelser på første studieår, hvor de helt grønne studerende laver slides, der i stort omfang er indforståede gnidrenoter til dem selv og er ubrugelige for tilhørerne.

Problemet er ikke slides i sig selv, som det schweiziske parti da også udtaler, problemet er den åndløse brug af dem. De, der fremlægger mundligt, skal være bevidste om deres virkemidler. Anti-Powerpoint-partiet ser flipcharts som et alternativ. Det er nu ikke nok; af og til er man nødt til at bruge slides. Komplicerede figurer kan man selvfølgelig ikke tegne selv. Så er man nødt til at bruge en slide – men først skal man naturligvis grundigt overveje, om figuren overhovedet er nødvendig at formidle i sin komplicerede form.

Men derudover er jeg enig i kritikken, og jeg har meldt mig ind i partiet, Prøv at besøge deres Horror Slide Of The Month. Spaghettiretten ovenfor stammer derfra.

(Visited 178 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

2 kommentarer til “Bevægelsen mod Powerpoint”

  1. Glimrende indlæg – har netop selv meldt mig under fanerne hos partiet 😉
    Er helt enig i at det er den tanke-forladte brug af PowerPoint der dræber energien i både budskaber og formidling. Hvilket er dybt paradoksalt for hvis de bruges rigtig kan slides sagtens være forstærkende for dit budskab. Jeg har samlet en række video klip på http://www.claushandberg.dk/kunsten-at-formidle—video-bibliotek.html som alle har fungeret som inspiration for mig til at gøre mine slides mere effektfulde og mindre søvndyssende……..

Skriv et svar