Arbejdets glæder?

Jeg kan godt lide den schweiziskfødte britiske forfatter Alain de Botton (hvis navn jeg altid udtaler på fransk). Hans bøger giver udtryk for en slags `hverdagens filosofi’; ikke lommefilosofi, men en filosofi om hverdagslivet.

Hans seneste bog har jeg ikke læst. Men ovenstående 17 minutter lange klip og nedenstående citat fra The Pleasures and Sorrows of Work giver mig lyst til det.

…the eighteenth century bourgeoisie yoked together what was pleasurable and what was necessary. They argued that there was no inherent conflict between sexual passion and the practical demands of raising children in a family unit, and that there could hence be romance within a marriage – just as there could be enjoyment in a job.

We are the victims of these two momentous and strangely optimistic ideas. There is immense unthinking cruelty discreetly coiled within the assurance that everyone can discover happiness through work and love. It isn’t that these two entities are invariably incapable of delivering fulfilment, only that they almost never do so. And when an exception is misrepresented as a rule, our individual misfortunes, instead of seeming to us quasi-inevitable aspects of life, will weigh down on us like particular curses. In denying the natural place reserved for longing and incompleteness in the human lot, the modern world denies us the possibility of consolation for our fractious marriages and our unexploited ambitions, and condemns us instead to solitary feelings of shame for having stubbornly failed to make more of our lives.

Som regel kan jeg godt lide at arbejde, men kan arbejdet i sig selv skabe lykke? Som de Botton påpeger, er det næsten aldrig tilfældet. Medierne er med til at opretholde illusionen om det gode arbejdsliv ved at fortælle succeshistorierne på forsiden med navns nævnelse (“NN er en inspirerende iværksætter”) og alle fiaskoerne på bagsiden (“Virksomhed X har afskediget 75 medarbejdere”).

Lad os også tænke på det på torsdag, når der er folketingsvalg. Hvad siger politikerne om arbejdet? Hvad siger de om arbejdets glæde og arbejdets nødvendighed?

 

(Visited 26 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

3 kommentarer til “Arbejdets glæder?”

  1. Ja, han har helt klart fat i noget af det rigtige. Jeg er dog overbevist om, at ideen om arbejdets velgørende karakter i hvert fald går tilbage til Luther. I hvert fald i vores del af verden. For nylig forsøgte jeg at diskutere med en økonom fra Cevea, som lød som et ekko af de borgerlige med deres snak om “det rummelige arbejdsmarked”. Sidstnævnte er en myte, som blev afskaffet med oliekriserne i 70’erne.

    En gang var det en vittighed: “hvad arbejde er så sundt, så sæt det syge til det”. Nu er det officiel politik. Og venstrefløjen er også hoppet med på vognen. Der er stor forskel på at have et spændende job, hvor man selv har stor indflydelse på det, og så et, hvor de to største glæder er lønnen og kollegerne.

    I øvrigt kan man spørge sig, om det virkelig er et mål at være konstant lykkelig – er lykke ikke nærmere noget, man oplever i intense øjeblikke?

  2. Nej, jeg ved ikke, hvad røde/blå siger om arbejdsglæde. Jeg fornemmer, at der er en forbløffende enighed blandt mange politikere om at dette at arbejde udgør en kvalitet i sig selv. Samtidig er det også min klare fornemmelse, at der er nogle mennesker, der ville kunne få et rigere liv, hvis de kunne slippe for at arbejde og i stedet bidrage på anden vis til samfundet.

Skriv et svar