“So last year”

Jeg har en gammel computer på mit kontor, en gammel Apple Macintosh fra efteråret 1991. Hver gang nogen besøger mig for første gang, lægger de mærke til den. De spørger som regel, om den virker, og jeg siger ja. Den kan køre LaTeX, og den har en gammel udgave af OCaml installeret, så man kan også sagtens programmere på den. Så er der så hverken Ethernet-forbindelse, USB-port eller noget som helst, der anvendes i dag. Til gengæld har der faktisk aldrig været noget i vejen med denne gamle computer. Det er mere end hvad jeg kan sige om de computere, jeg har haft senere. Selvfølgelig har nogle af dem været bærbare, der har været udsat for lidt af hvert på farten, men min gamle iMac G5 bordmodel holdt f.eks. ikke engang 3 år inden den begyndte at skrante alvorligt. Måske viser historien, at Apple bare er et dårligt mærke – men desværre er de andre fabrikater ikke bedre. Og det er heller ikke specielt en historie om computernes forgængelighed; den kan fortælles om moderne forbrugselektronik som helhed. De go’e gamle fjernsynsapparater fra Bang og Olufsen kunne snildt holde 15 år eller mere, mens moderne fladskærms-tv ikke lever nær så længe.

Produktionskvaliteten er gået ned, og det er del af en strategi om indbygget forældelse. Indbygget forældelse er en form for incitament til øget forbrug og øget konkurrence, der er central for moderne kapitalisme. Den indbyggede forældelse tvinger hele tiden et nyt forbrug frem, og den følges hånd i hånd med dårligere håndværk og dårligere forhold for arbejderne i produktionen. Allerede i 1932 skriver Bernard London i et essay. “Ending the Depression Through Planned Obsolescence”:

In a word, people generally, in a frightened and hysterical mood, are using everything that they own longer than was their custom before the depression. In the earlier period of prosperity, the American people did not wait until the last possible bit of use had been extracted from every commodity. They replaced old articles with new for reasons of fashion and up-to-dateness. They gave up old homes and old automobiles long before they were worn out, merely because they were obsolete.

Den indbyggede forældelse skaber komponenter, der ikke er bygget til at kunne repareres. Ingen ville reparere mit 5 år gamle Canon-kompaktkamera (det gjorde jeg selv) og jeg kan ikke selv skifte batteri på min iPod fra 2007 (der ellers virker helt som den skal). Jeg har svært ved at få reservedele til mit skrantende Gram-køleskab, der er 6 år gammelt. Samtidig averterer alle de store producenter af mobiltelefoner konstant med nye modeller – det ser f.eks. ud som om der er kommet en ny HTC-telefon, hver gang jeg åbner en gratisavis.

Og så har vi slet ikke talt om noget så kedeligt som f.eks. beklædningsgenstande. En anden form for indbygget forældelse kommer nemlig fra den altid skiftende mode, der hele tiden gør tøj og elektroniske apparater “gammeldags”. Udtrykket “So last year” har efterhånden bredt sig fra (amerikansk?) engelsk ud over verden.

Omkostningerne ved den indbyggede forældelse er enorme for miljøet, for den fordrer et stadigt brug af nye resurser til fremstilling af nye produkter og skaber samtidig et problem med eksistensen af “forældede” produkter. Den eneste fordel (som er tvivlsom) er, at det er nemt at købe brugt af god kvalitet.

Webstedet Owni.eu har en interessant artikel om denne mekanisme, der udgør endnu et næsten glemt problem i vore dages miljødebat, hvor næsten alle efterhånden kun taler om vækst og atter vækst. Hvem vil være den første til at producere en mobiltelefon, der nemt kan repareres og kan holde i mange år?

(Visited 230 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

4 kommentarer til ““So last year””

  1. Hvor er den fin – jeg bliver helt nostalgisk…

    Personligt er jeg træt af gamle udslidte ting, men det er fordi vi har den vane på vores matrikel at slide ting HELT op og derefter stadig vente endnu et par år inden vi udskifter dem …

    Og så er det fordi ting sjældent ældes med ynde (mere) … og de er umulige at reparere, som du selv siger. Løsningen er ikke at købe nyt dyrt – For det er i hvert fald ikke garanti for den slags kvalitet….

    Vi forsøger at handle så fornuftigt som muligt ved at abbonere på Tænk og test … Intet indkøbt uden en god test fra dem 🙂 … Men når selv gode testere kun spås en leve tid på 3-5 år så kan man s.. ikke lave andet end “at købe ind” – det tager jo tid hver gang man skal sætte sig ind i et marked…

    SUK ….

  2. Jeg har en 1991 IBM PS/2 Model 56 SLC har haft den siden 2005 da jeg var 14 år nu er jeg 20 år og den virker i nu. ja computere fra 80erne og 90erne er langt bedre end nye computere. har også en 1989 IBM PS/2 Model P70 den virker men diskette drivet er i stykker den har kun rød og sort skærm ikke andre faver. min computer jeg bruger til internetet er en 2001 IBM Thinkpad A31 med diskette drive, vil ikke have en ny da de ikke har diskette drive. mit digital kamera er fra 1997 og burger disketter (Sony MVC-FD7). det har 0.3 megapixes mange mennesker siger at det er fra lidt men jeg syndes det er ok. man kan godt sige at jeg stadig lever i 90erne da jeg var barn 🙂
    hvis nogle vil have bilder af mine ting, lad mig vide det.

Skriv et svar