Elektricitet er et mysterium!

Et af de underligste og mest forstemmende fænomener, jeg kender, er kreationisme. I USA er kreationismen som bekendt uhyggeligt indflydelsesrig. Ikke helt få ledende politikere derovre har bekendt sig til denne tilsidesættelse af naturvidenskabelig erkendelse. Der findes et stort udvalg af kreationistiske lærebøger, som gør det muligt for børn i kristne skoler helt at undgå at stifte bekendtskab med sædvanlig naturvidenskab. Ovenfor er vist en side fra en bog for 4. klasse i det, der vel svarer til “natur og teknik”. Man skulle tro, at der var tale om en parodi, men det er det desværre ikke. Så jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde.

Kreationismen kan iklæde sig flotte matematiske gevandter (især såkaldt “intelligent design” gør en dyd ud af det), men neden under kreationismen ligger altid dogmet “Appel til uvidenhed”, og det lyder

Her er et fænomen, som jeg ikke kan forklare. Derfor kan ingen andre forklare det. Derfor vil fænomenet aldrig kunne forklares. Og derfor må der ligge en højere magt bag. I bedste fald er andre forklaringer teorier, og man kan ikke udtale sig om sandhedsværdien af en teori.

Lærebogssiden ovenfor er én stor appel til uvidenhed. Et andet eksempel er et kapitel om Månen  fra en anden tilsvarende bog (tilgængelig fra forlagets websted) – her handler kapitlet mest om at forklare, hvorfor vi intet ved om Månens oprindelse, ved at betvivle eksisterende forklaringer. Ja, der findes teorier om at Månen kommer fra samme protoplanet som dannede Jorden ved solsystemets fødsel, men det er “bare en teori” – så vi ved intet.

Naturvidenskab er det stik modsatte af denne let organiserede uvidenhed. I sit ideal handler naturvidenskab om at mindske uvidenhed og om at være intersubjektiv – en videnskabelig teori skal kunne undersøges uafhængigt af f.eks. religiøse anskuelser og en videnskabelig teori skal kunne falsificeres. Kreationistiske forklaringer om guddommelig indgriben vil aldrig kunne falsificeres.

Kreationismens holdning om at der kun er teorier er tilsyneladende et tolerant syn på naturvidenskab, men reelt er den det stik modsatte. Når alle forklaringer er lige gyldige, bliver de nemlig også ligegyldige. Og det ubehagelige spørgsmål er nu uvægerligt dette: Hvorfor skal man så netop undervise i kreationistisk “videnskab”, hvis det hele alligevel bare er “teorier”, der ikke kan underbygges eller falsificeres? Hvorfor overhovedet bedrive naturvidenskab, hvis vi ikke kan opnå viden?

Et helt oplagt svar er selvfølgelig: Anvendelserne af naturvidenskabens resultater i teknologi, for de er med til at legitimere naturvidenskaben på bedste vis. Jeg tvivler på at f.eks. solceller, der producerer elektricitet, er opfundet af en kreationist.

Jeg skal her til sidst huske at gøre to vigtige forbehold:

Her er det første. Kreationismen er slet ikke en kristen specialitet. Der findes også muslimske kreationister (f.eks. den indflydelsesrige tyrker der kalder sig Harun Yahya) og hinduistiske kreationister (bl.a. Hare Krishna’erne er kreationister), men interessant nok ikke ret mange jøder, der er kreationister – interessant, når man tænker på hvordan kristendom og islam bygger videre på jødedommen.

Og her er det andet. Der findes (gudskelov, om jeg så må sige) faktisk også mange mennesker, der ikke er kreationister, selv om de bekender sig til en religion. Ja, faktisk findes der dygtige anti-kreationistiske, men religiøse videnskabsfolk (et eksempel er den amerikanske palæontolog Robert Bakker). Dette viser da også netop, at naturvidenskabens ideal om intersubjektivitet og uafhængighed af anskuelser er det rigtige at stræbe efter.

(Visited 36 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar