42 procent og på skateboard

20110924-091119.jpg

Kvinden på skateboard hedder Maria Klawe, og hun er præsident for Harvey Mudd College, der er et kendt “liberal arts college” i USA. Et “liberal arts college” er en videregående uddannelsesinstitution, der er forskningsbaseret og uddanner op til bachelor-niveau. Nogle af dem har høj anseelse i universitetsverdenen derovre, og Harvey Mudd College er blandt dem.

I en ny artikel kan Business Week berette, at der nu på Harvey Mudd College er 42 procent af de datalogistuderende, der er kvinder – i ikke ringe grad takket være en stor indsats fra Maria Klawe, der oprindelig er fra Canada, oprindelig var matematiker, skiftede karriere til datalogi og siden har gendesignet datalogiuddannelserne ved University of British Columbia.

Hvad er det, der har medført skiftet? Artiklen giver ikke noget klart svar, men peger på at der er sket en ændring i det introducerende programmeringskursus, alle skal tage – man er gået væk fra Java og over til Python. Om dette var årsagen, ved jeg ikke.

Men der er to ting, jeg spekulerer på. For det første om ikke der er bedre begyndersprog end de C-agtige sprog, alle datalogi- og softwarestuderende nu møder. Jeg underviste engang i Standard ML på første semester, og det var et sprog mange undrede sig over først. Men ét aspekt har det til fælles med Python – det fremstår ikke så maskinnært, som Java og andre C-agtige sprog har det med at gøre.

For det andet spekulerer jeg på, om det nu egentlig altid er så god en idé at lave de næsten monolotiske datalogi-uddannelser, vi nu har. Ja, det er vel min egen skyld – jeg har trods alt selv været med til at skrive studieordningerne. Men det er ofte ved tofags-uddannelserne, vi har fået kvindelige studerende på datalogi. De skulle vælge et andet fag ved siden af (typisk) matematik, og datalogi lå både geografisk og emnemæssigt lige for. Også en mand som undertegnede er havnet i datalogi ad denne vej. Denne type valg ligner dem, studerende ved amerikanske “liberal arts colleges” træffer – valget kommer efterhånden, ikke fra første dag.

Nu er tofagskandidater imidlertid en velbevaret hemmelighed, som der ikke bliver gjort meget for. Kunne man mon ændre dette?

(Visited 55 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “42 procent og på skateboard”

  1. Ang. begyndersprog så tror jeg det kommer an på hvad man synes de studerende skal lære. Skal de “bare” lære at skrive programmer eller skal de lære at anvende matematik (anvendt matematik og datalogi kan jo sådan set være én og samme ting). For mig var noget at det bedste ved basisåret ved AAU faktisk at lære Standard ML netop fordi det var funktionelt, og selvom jeg havde kodet en masse inden jeg startede på uni så var introduktionen til funktionelle sprog virkelig noget der gjorde en forskel. Det ændrede simpelthen på den måde jeg designede software. Blandt mange af mine datalogiske venner er der en ret stor enighed om at man først bliver en rigtig god programmør når man har lært at programmere funktionelt. Men det er nok mere i det end bare det. Tror hemmeligheden er at funktionelle sprog bare er endnu en type af sprog, og det der i sandhed styrker ens færdigheder indenfor programmering er at lære de forskellige paradigmer at kende. Ikke bare “stifte bekendtskab med”, men virkelig lære dem at kende. Programmeringssprog, og formalismer generelt, er datalogens værktøj. Vi skal kunne tænke imperativt, funktionelt, deklarativt, osv. Den elegante løsning til et problem kommer oftest først når man anvender det korrekte paradigme.

    Jeg mener en datalog bør kunne betragte et problem og analysere sig frem til hvilket værktøj der bedst løser det. Måske skal problemet endda slet ikke løses? Problemet bunder måske i noget helt andet? Det at man analyserer og grundigt overvejer mulighederne er for mig grunden til at en virksomhed ansætter en datalog og ikke en programmør. Datalogen kan også programmere, ja selvfølgelig, men som vi så ofte siger: “The problem is solved! The rest is engineering”. Det er jo ikke programmeringsopgaven det handler om.

    Så derfor mener jeg altså at det handler om at lære de studerende nye ting. Ting der ændrer deres opfattelse af virkeligheden. Et godt begyndersprog må altså være et hvilket som helst sprog der lader et paradigme komme klart til udtryk. Python er fint nok, Java vel egentlig også, men hvorfor ikke krydre hverdagen med f.eks. funktionelle sprog og måske noget deklarativt? Lad de studerende svede lidt fordi de pludselig skal til at betragte problemområdet på en ny måde. Giv dem nogle opgaver hvor en del af løsningen er at bruge det rigtige sprog. Der er nok programmører i verden der betragter alle problemer som søm og Java som en hammer (eller C#, osv.). Lad ikke flere dataloger blive til sådan nogle.

    (For mig handler datalogi slet ikke om at lære at programmere, det er bare svært at undgå at lære den slags hvis man bliver datalog, og så er det jo så skønt at kode!)

Skriv et svar