På den lange bane osv.

Bare rolig,  jeg har ikke tænkt mig at skrive om politik. Jeg vil skrive lidt om noget, det er endnu sværere at gøre noget ved – nemlig sproget. Georg Metz indleder en lang klumme i Information således:

Danske politikere synes i det store og hele og med undtagelse af en håndfuld retoriske talenter at befinde sig uden for pædagogisk rækkevidde i deres forfloskning af sproget. Det tilbagelagte folketingsvalg afkræfter ikke den påstand. Hvad de dog får høvlet af sig af kolde og varme hænder i fremadrettede udfordringer, fordi det skal kunne betale sig at arbejde, mens vi som ansvarligt parti trækker i arbejdstøjet og afviser ufinansierede skattelettelser på den lange og korte bane med verdens bedste folkeskole og udsigt til bæredygtige fleksible løsninger — og så videre i én uendelighed. Det er næsten ikke til at bære, og man fatter ikke at politikernes presserådgivere ikke kan gøre noget ved det. Eller det fatter man måske alligevel ved nøjere eftertanke.

Og så hedder klummen endda “Hvorom alting er”, en af de vendinger, jeg af og til bliver kritiseret for at gribe til i tide og (især) i utide.

Flosklerne er de tilsyneladende meningsfyldte sproglige konstruktioner, som i virkeligheden enten er tømt for mening eller ikke kan gives en bare nogenlunde veldefineret mening. Hvad betyder f.eks. “ansvarlig økonomisk politik” eller “verdensklasse”?

Det barokke er, at mange meningsdannere prøver at finde frem til stærke formuleringer, men ender i floskelmageri. Floskler findes nemlig ikke kun i politik. Alle fag kender dem. En tidligere kollega, der i en del år var toneangivende på mit institut på godt og ondt, talte ofte om “åben dialog”. I Akademisk Råd, hvor jeg er medlem, har vi vores helt eget repertoire. En ny sport, der gør møderne nemmere at komme igennem, er født – floskelbingo. Kryds flosklerne af på pladen, efterhånden som de dukker op til mødet.

I reklamebranchen handler det vel stort set ikke om andet end kontrolleret floskelmageri. Ovenfor kan man se en floskelbingoplade, der kan anvendes ved møder i dén branche. Til min store skræk opdager jeg, at de svenske floskler til forveksling ligner de danske.

Også forskningsverdenen har sine floskler. Fra datalogien kender jeg de “sikkerhedskritiske systemer”, der gerne må være “kvalitetssoftware”. Kigger man i en typisk publikation (især inden for de mindre matematisk orienterede dele af datalogi), står den slags ofte i kø. Prøv blot at læse om “cloud computing” (der vel selv er en floskel). De mest banebrydende videnskabelige publikationer har derimod deres eget, floskelfrie sprog, for her har forfatterne set verden påny og været nødt til at formulere et nyt sprog.

Negationstesten er mit yndlingsredskab, når bestemte floskler skal aflives (men kan desværre ikke bruges på dem alle). Lad os prøve at udtrykke det modsatte af en vending, enten ved at indsætte ordet “ikke” eller ved at prøve at udtrykke det modsatte på anden vis. Hvor tit hører man at f.eks. “i vores parti vil vi føre en uanstændig retspolitik”, at “vi vil føre en lukket dialog med nogle udvalgte få” eller “vi vil ikke fremme beskæftigelsen”?

Det bedste, jeg ved, er at læse eller lytte til dem, der ikke bruger floskler, men kan kommunikere selv. Vi kender sikkert alle sådanne kommunikatorer; prøv at lægge mærke til, hvad de gør og lær af dem. Det vil jeg selv blive bedre til.

(Visited 114 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar