Eventyret om mig og Emacs og de andre

I dette semester holder jeg sammen med to kolleger fra Aarhus Universitet et kursus, der hedder Programmeringsparadigmer. Mange kandidater i datalogi og software fra AAU vil kende dette kursus, som er en rundtur i programmeringssprog, der er eksempler på henholdsvis logikprogrammering, funktionsprogrammering og aspektorienteret programmering. Jeg tager mig af kursusgangene om logikprogrammering, hvor fokus er på programmering i Prolog.

Fortolkere til sprog som Prolog har en grænseflade i form af en print-eval-løkke: det er altid muligt at bede fortolkeren evaluere et udtryk, og derefter får man et svar fra fortolkeren. Den slags kan man nemmest have overblik over, hvis man kan se programmet i ét vindue og print-eval-løkken i et andet, hvis man kan sende indhold fra programvinduet over til fortolkeren og hvis man kan genbruge store udtryk ved at bruge en editorfacilitet.

Så jeg bruger Emacs, for den teksteditor kan udvides med en Prolog-mode, der gør netop dette muligt. Til forelæsningerne viser jeg alle mine programmeringseksempler inde fra Emacs og bruger Prolog-mode.

Jeg bruger også Emacs, når jeg skriver i LaTeX (det gør jeg tit). Der findes en meget stærk udvidelse af Emacs, AUCTeX kaldet, der gør det muligt at bruge Emacs som en udviklingsomgivelse, når man skriver tekster i TeX og LaTeX. Som navnet antyder, opstod AUCTeX på Aalborg Universitetscenter, som det hed dengang. Per Abrahamsen, der var et par årgange under mig, var ophavsmanden til dette værktøj, som jeg bruger bogstaveligt talt hver dag på mit arbejde. Dengang sidst i 1980’erne smittede det af, og alle mine medstuderende på datalogi og matematik brugte Emacs – ja, selv sekretærerne var nødt til at sætte sig ind i Emacs, for da var det sandelig ikke alle professorer og lektorer, der skrev deres manuskripter ind selv!

Efter 23 år sidder Emacs ‘i fingrene’ på mig. Jeg bruger f.eks. ikke piltasterne, men CTRL-P og CTRL-N, når jeg skal flytte markøren op hhvs. ned. Da jeg skulle disse par linjer, var jeg endda nødt til at kigge på tastaturet for at minde mig selv om, hvad tastekombinationen rent faktisk var. Men fingrene husker.

I dag er der sket to udviklinger: Den ene er ubetinget god: Richard Stallmans Emacs-projekt er blevet en integreret del af GNU Linux. Den anden er mindre god, synes jeg. Næsten ingen studerende kender Emacs og alt det man kan med Emacs. Jamen, kan man også bruge Emacs til Windows? spørger de. Og ja, det kan man selvfølgelig. Emacs findes til alle gængse platforme, der tillader åben software (så der kommer aldrig Emacs til f.eks. iPad). Nogle prøver at installere Emacs, men giver meget hurtigt op – de synes simpelthen, det er for svært. Og her taler vi om datalogi- og softwarestuderende.

I dag har forbløffende mange studerende ved de uddannelser, jeg har med at gøre, tilsyneladende ikke mange refleksioner over hvad kan man forlange af en teksteditor. Det virker som om eventyrlysten er gået tabt. Jeg har set specialestuderende, der brugte den inferiøre Notepad til Windows som deres eneste editor. Når eventyrlysten stopper allerede ved teksteditoren, kommer man aldrig videre. For hver datalogistuderende, der er glad for BSD eller Linux, sidder der 95, der bruger en standardinstallation af Windows (og 5 der bruger OS X uden nogen sinde at opdage at også dét er Unix).

Et sted gik eventyrlysten tabt. Formodentlig er det en konsekvens af at brugbarheden er en helt anden i dag; da jeg var studerende, var det Unix til hverdag (og af og til Mac til fest).

Sådan er det som bekendt ikke mere. Her har bl.a. Steve Jobs og Bill Gates og deres store firmaer en del af skylden/æren. Det skal selvfølgelig være nemt at installere og bruge software, og det er det ofte blevet. Men nogen skal skrive de scripts, der gør det nemt at installere software, og det kræver en vis indsigt. Så denne “nogen” må være en person med en datalogisk uddannelse, og sådanne personer må gerne være eventyrlystne.

I Information i dag kan vi se, at skoleeleverne ikke lærer om computere i skolen. Denne vigtige opgave overlades til tilfældet, og her vel i virkeligheden markedskræfterne. Vi lærer åbenbart ikke engang de studerende på de datalogiske uddannelser at være eventyrlystne og alment dannede i brug af computer.

Hvad kan vi gøre? Hver projektgruppe på 1. semester af datalogi- og softwareuddannelserne får en dvd med TeX Live-distributionen, så vi kan være sikre på at de bruger LaTeX. Måske kunne vi også bede dem om at installere Emacs og måske endda en Unix-udgave af en slags?

(Visited 46 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar