At lave nye og bedre fejl

Hvis man nogen sinde har prøvet at undervise, undrer man sig af og til over at nogle studerende bliver ved med at lave de samme fejl, mens andre er hurtige til at lære af dem og komme videre. Jeg er ikke den eneste, der har spekuleret over, hvorfor det er sådan. I en artikel i Wired er der omtale af en undersøgelse foretaget af den amerikanske psykolog Jason Moser fra Michigan State University. Noget kunne tyde på, at den indstilling man har som studerende, har stor betydning. Dette kan Moser nu begrunde i en undersøgelse, der anvender resultater fra hjerneforskning.

Der er to forskellige responser fra hjernen, når den opdager, at dens indehaver har lavet en fejl. Første respons kaldes ERN (Error Related Negativity) og kommer efter 50 millisekunder. Anden respons kaldes Pe (Error Positivity) og kommer først efter 100-500 millisekunder – det går hurtigt deroppe!

Mosers forsøg tager udgangspunkt i at undersøge studerende, der har én af to forskellige indstillinger til læring: den ene gruppe studerende er de “fastlåste”, der er enige i udsagn som “Man har et vist intelligensniveau, og det kan ikke forbedres”, og den anden gruppe studerende er de “fleksible”, der er af den holdning, at man kan blive bedre til næsten hvad som helst med en tilpas indsats. Den første gruppe studerende vil derfor opfatte de fejl, de begår, som tegn på at de ikke er gode nok, mens den anden gruppe studerende vil se fejlene som en forudsætning for at kunne lære.

I Mosers undersøgelse blev de studerende bedt om at udføre enkle, rutineprægede læringseksperimenter med bogstavrækker, og deres Pe-respons blev målt, når de lavede fejl. Det viste sig, at “fleksible” studerende var klart bedre til at lære af deres fejl (det er vel ikke så overraskende), men at deres Pe-respons samtidig var langt kraftigere end de “fastlåstes”. Og ikke nok med det – Moser påviste en korrelation mellem størrelsen af Pe-signalet og hvor meget den studerende bagefter forbedrede sine resultater.

Den inddeling af studerende mht. deres indstilling til at lære, som Jason Moser, har anvendt, er inspireret af en anden amerikansk psykolog, Carol Dweck fra Stanford. Hun har forsket i hvordan indstillingen til læring påvirker læring og i hvordan den måde, undervisere giver feedback på, påvirker læring. Men det vil jeg skrive om en anden gang.

Bemærk: der er ingen konklusion om at grundindstillingen til egen læring er en medfødt konsekvens af forhold i hjernen, blot at der er en korrelation. Carol Dweck udtaler selv, at det er muligt at ændre sin grundstilling. Jeg tror under alle omstændigheder at Aalborg Universitets smarte slogan: “Learning seriously affects your brain” lige så vel kunne omskrives til “Your brain seriously affects your learning”.