Triolektisk fodbold

Triolectique / Triolectics from Pied La Biche on Vimeo.

Jeg ved det godt. Der er landskamp i aften, og den er vigtig for Danmarks EM-deltagelse. Men den skriver alle andre om. Så her er en anderledes video om fodbold. Asger Jorn, der ellers mest er kendt for sine malerier, opfandt triolektisk fodbold – dvs. fodbold med tre hold og en sekskantet bane. Det er en sport, der aldrig rigtig er slået an. Ideen er ellers spændende, og på nogle måder oplagt. Hvorfor skal der lige være to hold involveret i holdsport, når der i individuelle sportsgrene som regel er mange, der konkurrerer mod hinanden?

En vigtig forskel er, at man ikke tæller scoringer, men hvor mange mål, man lukker ind.

Især synes jeg, det er interessant, at to hold nu kan gå sammen i et angreb og samtidig alligevel have hinanden som modstandere. Man kan også blive nummer 2 i en kamp uden at tabe, og måske er det sværere at have en helt uafgjort kamp (det er jeg nu lidt i tvivl om). Jeg så engang tre amatørhold spille mod hinanden i et børneprogram for mange år siden, men herudover har tv-dækningen af triolektisk fodbold været ringe. På DR2 skulle der så netop i dag være et indslag om denne overraskende sportsgren i Deadline, og Atletico Bilbao er endda involveret. Der er netop startet en triolektisk turnering med 37 hold; den løber frem til april 2012.

Videoen ovenfor viser forberedelserne til en triolektisk kamp i Frankrig. Nogle billeder i fugleperspektiv (i stil med dem, vi sikkert får masser af i aften under Danmark-Portugal) kunne have været spændende for at se, hvordan kampen udvikler sig.

Den eneste, der slap igennem

I am the only one that got through
The others died where ever they fell
It was an ambush
They came up from all sides
Give your leaders each a gun and then let them fight it out themselves
I’ve seen devils coming up from the ground
I’ve seen hell upon this earth
The next will be chemical but they will never learn

Ikke et digt, men hvad Harry Patch, den sidste overlevende britiske soldat fra Første Verdenskrig havde at sige om slaget ved Passchendaele i 1917, da han blev interviewet i 2005.

Jeg lytter til Radiohead lige nu, og deres gribende sang “In Memory Of Harry Patch” har netop denne tekst. Hør sangen her eller køb den her.

Harry Patch døde i 2009, 111 år og 38 dage gammel.