Triolektisk fodbold (del 2)

Efter Danmarks fuldt fortjente sejr i går aftes tænkte jeg videre over udfordringerne i triolektisk fodbold, som jeg skrev om i går. Her er en liste:

  1. I triolektisk fodbold er der tre perioder, og det giver mulighed for at tænke helt anderledes strategisk. Lad os forestille os, at der er triolektisk landskamp mellem Argentina, Bulgarien og Cameroun. Efter første pause fører Argentina 1-4-5. Bulgarien og Cameroun har ikke lyst til at tabe, så deres trænere aftaler i pausen at gå sammen om at score mod Argentina i anden periode. Efter anden periode står det pludselig 8-5-5. Nu vil Argentina have interesse i at allierede sig med et af de to førende hold for at kunne få en andenplads.
  2. I triolektisk fodbold skal man tænke over pointsystemet. Det rimelige vil være, at førstepladsen får 3 point, andenpladsen 1 og taberen 0 point. Men vil vil heller ikke have, at alle tre hold graver sig ned i forsvaret. Derfor skal man formodentlig tildele 0 point til alle hold, hvis en kamp ender helt uafgjort og 1 point til en delt førsteplads.
  3. Opspillet bliver formodentlig den vanskeligste fase, for den kræver at to hold bliver enige om at angribe det tredjes mål. Når bolden først er på en modstanders tredjedel, er det i de to angribende holds interesse at gå sammen om at holde bolden herinde. Ellers vil det forsvarende hold nemt kunne lave en kontra sammen med et af de to angribende hold. Dette er en generalisering af sædvanlig fodbolds kontra-strategier.
  4. I triolektisk fodbold er det svært at definere en god offside-regel på grund af banens geometri. Denne regel blev indført i sædvanlig fodbold for at undgå, at angriberne graver sig ned på modsat banehalvdel, så spillet degenererer til en serie lange pasninger. Men måske er en offside-regel slet ikke nødvendig her: hvis angriberne prøver at grave sig ned på denne måde i triolektisk fodbold, skal de nemlig vælge hvilken af modstandernes tredjedele, de vil besætte. Hermed mister de muligheden for at angribe på den tilbageværende tredjedel.
  5. Indkast er besværligt at administrere; så vidt jeg kan se af den smule jeg har kunnet finde om reglerne for triolektisk indkast, skal hvert hold have en del af sidelinjen. Når bolden spilles ud over holdets del af sidelinjen af et af de andre hold, får de indkast. Men hvad holdet selv kommer til at spille bolden ud over egen sidelinje?
  6. Jeg tror, der vil blive scoret flere mål pr. hold i en triolektisk fodboldkamp end i en sædvanlig. I et angreb er der hele tiden angribere fra to hold mod forsvarere fra ét hold, så det forsvarende hold er i alvorligt undertal på egen banetredjedel.
  7. En stor udfordring rent kombinatorisk er at lave en triolektisk fodboldturnering. I en sædvanlig ligaturnering med 12 hold skal der spilles P(12,2) = 12 \cdot 11 = 132 kampe, for der skal være en ude- og en hjemmekamp, mens der i den triolektriske udgave skal spilles P(12,3) = 12 \cdot 11 \cdot 10 = 1320 kampe, hvis alle hold skal nå at spille hjemme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan en cupturnering skal afvikles.

For mig at se er det rigtig interessante ved triolektisk fodbold, at nogle af de taktiske overvejelser fra sportsgrene som landevejscykling dukker op her. Her kan en gruppe ryttere gå sammen i udbrud, ligge på hjul sammen meget af vejen og afgøre løbet i en afsluttende spurt. Hvis man ikke bruger en sådan strategi og kun opfatter de andre hold som modstandere, bliver den triolektiske fodboldkamp let noget rod.