Noget om sprogdesign og artikler

Jeg er vejleder for en projektgruppe, hvor to af de studerende er udenlandske studerende fra slavisktalende lande og de andre fire er lokale. De studerende skriver deres arbejdsblade på det sprog, de alle kan – nemlig engelsk. Til min store undren og stedvise frustration ser jeg ofte, at de bestemte og ubestemte artikler ofte bliver udeladt. Det ser simpelthen helt forkert ud (og er det også). Et konstrueret eksempel er dette: Hvor jeg ville skriver “the system starts by mounting a disk” står der i arbejdsbladet “system starts by mounting disk”. Jeg tog mig til hovedet!

Ved et tilfælde gik det op for mig, at der på de fleste slaviske sprog ikke er noget artikelbegreb overhovedet. Hermed fik jeg også lokaliseret, hvilke studerende der lavede disse fejl. Vi skelner på dansk mellem “et system” og “systemet”; på f.eks. bulgarsk eller slovakisk gør man ikke. Jeg prøvede at forklare vigtigheden af bestemte og ubestemte artikler ved følgende konstruerede eksempel, der virker lige fint på dansk og engelsk:

“Jeg havde i flere uger villet tale med præsidenten. Derfor besøgte jeg FN; her mødte jeg en præsident, men det var desværre ikke præsidenten.”

De slavisktalende studerende undrede sig meget.

– Jamen, hvad er forskellen? spurgte de.

Og det gik op for mig, hvor svært det kan være at forklare et forhold, der for mig er ganske oplagt – men egentlig ikke er det. Naturligvis kan man også på de slaviske sprog formulere en sætning, der er omtrentligt semantisk ækvivalent med mit eksempel. Der skal bare andre sproglige konstruktioner til.

Her er der for mig at se dels endnu en bekræftelse af at sproget former vores tanker, dels en morale om hvor svær interkulturel kommunikation kan være, selv om der er tale om studerende fra et andet europæisk land, hvor man taler et andet indoeuropæisk sprog og har en hel del kulturelle påvirkninger tilfælles med danskere.

(Visited 42 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar