Færdigheden der blev væk

Et af de store, glemte ofre for forbud mod gruppeeksamen, som man sjældent taler om, er studerendes kompetence inden for præsentation af et større fagligt emne. Før gruppeeksamen blev forbudt, begyndte en projekteksamen på Aalborg Universitet altid med en fremlæggelse, hvor gruppens medlemmer fremlagde projektets indhold. Fremlæggelsen var en interessant del af eksamen. På den ene side gav den de studerende en mulighed for at vise et overblik over projektet, der kunne få indflydelse på diskussionerne ved eksamen, og den enkelte studerende havde mulighed for at forberede et første indlæg. På den anden side kunne eksaminator og censor få dannet sig et indtryk både af gruppens samlede overblik og den enkelte studerendes niveau. Nogle gange var fremlæggelserne lidt kedelige, andre gange var de rigtig gode.

Noget af det, jeg altid kunne trøste mig med, når jeg som censor overværede studerende fra andre universiteter (her tænker jeg specielt på Aarhus og København), var at vores studerende i Aalborg var klart bedre til at lave mundtlige præsentationer. Det er en vigtig kvalifikation både rent studieteknisk og i det senere arbejdsliv at kunne holde en god fremlæggelse af fagligt stof.

Men i dag er den trøst forsvundet. Da gruppeeksamen blev forbudt, besluttede Aalborg Universitet at bibeholde fremlæggelserne, men de kunne nu ikke være del af eksamen længere. Man kan nemlig ikke holde en mundtlig eksamen, hvor flere studerende er til stede samtidig – det ville være en gruppeeksamen, og den slags er som bekendt dybt umoralsk, forkert osv. Der var ingen grund til at gøre sig umage med fremlæggelsen, for fremlæggelsen var ikke del af eksamen. Problemer, som man tidligere lugede ud tidligt i sit studium, lever nu videre på senere semestre, og Aalborg-studerende er – uagtet deres andre kvaliteter – blevet tydeligt dårligere til at holde fremlæggelser af fagligt stof.

Her tænker jeg først og fremmest på problemer med manglende struktur og grafisk fremstilling; det er svært at få studerende til at forstå, at slides ikke er noter til den talende, men et formidlingsværktøj. Men jeg tænker også på formmæssige uskønheder, og her især det af mig forhadte “bunkebryllup”, hvor alle de studerende står side om side ved tavlen og skiftes til at fremlægge. Hvorfor skal man se på de studerende, der ikke er i gang med at fremlægge?

Dette er det problem, man kalder for instrumentalisme – de studerende vil (ikke overraskende) lægge vægt på det, de ser ud til at ville blive bedømt på. At personer med så stor en didaktisk indsigt som f.eks. Helge Sander og Tina Nedergaard ikke kunne forudsige dette, er selvfølgelig en gåde.

Nu skulle gruppeeksamen så igen blive lovlig, og ligesom vi igen skal lære studerende at gå til gruppeeksamen – ingen af de nuværende studerende ved, hvad det er, andet end fra diverse ministres skræmmebilleder – således skal vi også gøre en ekstra indsats for at lære dem at lave gode fremlæggelser af fagligt stof.

Et andet, til dels urelateret problem, er at vi nu også har en masse projektvejledere, der aldrig har afholdt en gruppeeksamen. For vejledere med akademisk baggrund fra udlandet er det blevet meget fristende at afholde en projekteksamen, hvor der slet ikke bliver spurgt ind til selve projektets indhold, men kun til de faglige discipliner, der ligger til grund for projekterne. Dette får samme triste konsekvenser i form af instrumentalisering – de studerende fokuserer mindre og mindre på problemorientering og indre sammenhæng i projektet og mere og mere på isolerede faglige emner, da det så åbenlyst er dém, de primært bliver bedømt på.

(Visited 296 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar