Genhør med Graceland

Jeg har lige fået Paul Simons album Graceland i dets 25-års jubilæumsudgave for næsten ingen penge. Det er et album, jeg havde det meget blandet med engang. Til mit 5-års studenterjubilæum i 1987 (ak ja, tiden går) var der nogle af mine gamle skolekammerater, der havde det med og hørte under forberedelserne til festen. Dengang var jeg inde i en fase, hvor det godt måtte være mere dystert og alvorligt, når der skulle lyttes til musik. Simon & Garfunkel kunne jeg egentlig stadig godt lide, men Paul Simons soloværk sagde mig ikke rigtig noget. Sandt at sige fandt jeg hans soloting lidt kedelige. Og så var Graceland blevet til i samarbejde med sydafrikanske musikere, mens der var kulturel boykot af apartheidregimet i Sydafrika. Og var den afrikanske musik ikke bare en smart lydkulisse for en hvid amerikaner?

Senere samme år købte jeg så alligevel albummet på vinyl (ak ja, tiden går) og hørte det en del gange. Graceland var faktisk ikke noget skidt album, og det var vel et af de steder, min stedvise interesse for det, nogen kalder “verdensmusik”, så småt begyndte. Men som det så ofte går, fandt jeg andre albums at kaste mig over. Der var metal, elektronika, folk, country, hiphop, klassisk og en masse andre genrer, der også trak.

Mange år er gået. Apartheid er nu blevet et trist kapitel i Sydafrikas historie, og Paul Simon er blevet 70. Et nyere band som Vampire Weekend (fire vældig pæne unge hvide mænd, der ligesom Paul Simon er fra New York) trækker lange veksler på lyden fra dengang i 1986. Det var tid at besøge Graceland igen, og igen opdager jeg det: Det er faktisk ikke noget skidt album. Slet ikke. Den firserproduktion, der har hærget mange andre albums og gjort dem sværere at holde af, har været forbløffende nådig ved netop Graceland. Den afrikanske lyd virker ikke som tyveri, men som en oprigtig interesse og en ny motor for Paul Simons sangskrivning. For mandens sange fra det album – de holder. Mange tror, at Simon & Garfunkel var en sangskriverduo, men faktisk skrev de vel kun én sang sammen; resten er Paul Simons værk.

(Hvis man vil høre autentisk sydafrikansk musik, skal man selvfølgelig starte et andet sted. Et godt bud er opsamlingen The Indestructible Beat Of Soweto.)

(Visited 24 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar