Mig og LaTeX

20111118-133022.jpg

Her i hvad der forhåbentlig er de sidste dage af min sygemelding er jeg begyndt så småt at følge mere med i hvad der sker på universitetet. Jeg er bl.a. tilmeldt et Moodle-forum for den frie studieaktivitet i LaTeX på første studieår. Her kan man for alvor se, hvilke problemer nybegyndere i brugen af LaTeX slås med. Mange af dem ser ud til at være af typen “hvordan kan vi få output til at ligne det, vi kender fra Microsoft Word?”

Det helt store problem ved WYSIWYG-tekstbehandlingssoftware som Microsoft Word er netop, at det indirekte tvinger brugeren til at tænke over layout. Prisen for den tilsyneladende brugervenlighed er for høj, synes jeg. Før jeg selv begyndte at bruge LaTeX i 1987 (ja, vi kan snart holde sølvbryllup) sad jeg og mine medstuderende fra 1985 af med tidlige udgaver af Word-agtige programmer til de Macintosh-computere, som universitetet rådede over. Vi tænkte en hel masse over layoutet af vores projektrapporter – og resultatet var altid intet mindre end forfærdeligt.

Jeg havde hørt om TeX og blev opsat på at lære det; min studiekammerat Lars Fischer, der altid var tidligt ude, rådede mig til at kaste mig over LaTeX i stedet for Plain TeX. Jeg fik fat i Leslie Lamports bog, og efter nogle begyndervanskeligheder kom jeg i gang. I maj 1988 kunne jeg aflevere mit speciale skrevet i LaTeX. Det var ikke kun den sidste, men også den i særklasse pæneste projektrapport, jeg havde lavet.

Nogle af makroerne fra dengang har overlevet længe efter; indtil LaTeX2e indførte \ensuremath, brugte jeg Frank Jensens indsigt i hvordan man i Plain TeX kunne teste, om man befandt sig i mathmode eller LR-mode.

Jeg prøvede engang at skifte til Plain TeX; fordelene er klare: LaTeX rummer et hav af pakker, og der er en tendens til at mange brugere slæber rundt på en præambel, der inkluderer en masse pakker, som de sikkert aldrig bruger. Hvis pakke-installationerne er inkompatible, kan det være svært at skrive en artikel sammen. I Plain TeX er der ikke denne tendens til “pakkesyge”; en Plain TeX-fil vil altid kunne kompileres uden problemer.

Men hvorfor skiftede jeg så ikke til Plain TeX? Jeg opdagede, at jeg begyndte at lave abstraktioner til nummerering af afsnit osv. for at undgå at skulle rode med den slags bogholderi selv; og så var jeg i virkeligheden tilbage ved Leslie Lamports oprindelige motivation for at udarbejde LaTeX, nemlig at gøre det lettere at skrive struktureret TeX-kode. Men jeg lærte noget om TeX, og derfor var min korte Plain TeX-tid ikke forgæves.

I min bog Transitions and Trees, der udkom på Cambridge University Press sidste år, bruger jeg hele 18 pakker i præambelen. Dokumentklassen er en klasse, Cambridge ville have, at jeg skulle bruge (en modificeret udgave af book).

Når jeg helt selv kan bestemme, er det anderledes. I dag bruger jeg memoir-dokumentklassen og et fåtal af pakker; memoir-klassen er en fleksibel klasse, der gør det nemmere at definere layout-parametre selv, hvis man virkelig gerne vil, og den indarbejder samtidig funktionalitet fra en del hyppigt benyttede pakker.

(Visited 43 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar