En retorisk paradoks-strategi

Jeg har været træt af det retoriske niveau i dansk politik i de seneste mange år. Mange politikere har været med til at skabe denne deroute, men jeg vil hævde at Venstre og Konservative i kraft af deres ti år som regeringspartier bestemt har været med til det. Et sted, hvor det for alvor begyndte, var i 2001. Dengang forsøgte den dengang nye regering at imødegå al kritik ved at anvende en strategi med “talepunkter”, hvor alle politikere fra regeringspartierne skulle fortælle, at man i regeringen havde andre mål, nemlig (bl.a.) at skabe flere pladser på sygehusene og forbedre den danske økonomi.
Men også spindoktor-fænomenet har sin del af den tvivlsomme ære, og her kan alle partier efterhånden være med.

For tiden hæfter jeg mig ved det paradoksale i, at den nuværende opposition tilsyneladende kan have så stor succes med sin kritik af den nuværende regering for løftebrud. I spidsen for kritikken står Venstre, der ifølge meningsmålingerne er Danmarks suverænt mest populære parti.

Retorisk set er der imidlertid for mig at se tale om en så åbenlys selvmodsigelse i løftebruds-kritikken, at det undrer mig, at ingen påpeger den. Venstre (og jeg tror, dette er en strategi udtænkt af Venstre) anklager regeringen for ikke at gennemføre den politik, de lovede inden folketingsvalget. Men var den ikke-gennemførte politik egentlig en politik, Venstre selv ville have gennemført? Ikke så vidt jeg kan se. Derfor er kritikkens natur paradoksal.

Jeg vil fremhæve to eksempler på den for mig at se paradoksale argumentationsform, som Venstre har held til at anvende.

Første eksempel er forhøjelsen af billetpriserne i kollektiv trafik. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget utilfreds med at billetpriserne stiger til næste år; selv er jeg blandt dem, der er afhængig af offentlig transport, når min cykel ikke slår til. Derimod berører takstforhøjelserne ikke dem, der primært er bilister. Regeringens politik om kollektiv trafik er under al kritik. Men hvad med Venstres kritik af samme?

I en artikel i Politiken kunne man i går læse dette:

I dag er det kommet frem, at prisen på offentlig transport i hele landet stiger med 3,1 procent i det nye år.

Den kontrast bemærker Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

»Jeg har noteret mig, at blandt andre SF havde store armbevægelser i valgkampen og lovede takstnedsættelser på 40 procent til københavnere. Det, må vi konstatere, er et klokkeklart løftebrud«, siger han.

Det interessante er, at disse takstforhøjelser ikke er i modstrid med den hidtidige udvikling. Priserne på tog- og busbilletter er nemlig steget kraftigt inden for de seneste 10 år – i hovedstadsområdet er de blevet omtrent fordoblet – og i de 10 år var Venstre i regering. Venstre havde et solidt folketingsflertal i ryggen, var det største regeringsparti og havde dermed god mulighed for at forhindre prisstigningerne. Men billetpriserne gik ikke ned. Derimod har der været gennemført en del beslutninger (bl.a. initiativer om anlæggelse af motorveje), der meget eksplicit har tilgodeset bilister.

Andet eksempel er Venstres kritik af at der alligevel ikke vil blive opretholdt en akutmodtagelse i Svendborg; dette blev lovet i valgkampen af Socialdemokraterne. Det er selvfølgelig også et forhold, jeg er utilfreds med.

I Fyens Stiftstidende siger Sophie Løhde fra Venstre:

– I Danmark har vi fået en regering, der i den grad er parat til at gøre hvad som helst og love hvad som helst med det ene formål at komme på bagsædet af en ministerbil.
– Det er trist, at politikere har så lidt respekt for de vælgere, som har valgt dem. Det er ikke noget kønt syn, lyder det fra Sophie Løhde.

Men igen er det interessante, at den politik, der inden for de seneste få år er blevet ført, har ført til at antallet af akutmodtagelser bliver kraftigt reduceret, faktisk omtrent halveret. (Jvf. Kjeld Møller Pedersen fra SDU.) Dette er igen en politik, der har fundet sted under den regering, Venstre deltog i. Venstre kunne have forhindret det, men gjorde det ikke.

Nu undrer jeg mig. Er der tale om at Venstre vil arbejde for lavere billetpriser for offentlig transport og dermed indfri det løfte, den nuværende regering ikke har holdt? Vil Venstre arbejde for flere akutmodtagelser i provinsen og dermed indfri det løfte, den nuværende regering ikke har holdt?

Hvis dette er tilfældet, er det interessant, for da har Venstre skiftet politisk standpunkt på centrale områder. Så er der virkelig grund til at stemme på Venstre for dem, der er skuffede over den siddende regering. Men hvis ikke Venstre er ved at definere et nyt politisk standpunkt, er der for mig at se tale om en retorisk tvivlsom manøvre, der i virkeligheden kun er destruktiv, fordi den flytter fokus fra de egentlige politiske problemstillinger over på nogle abstrakte forventninger – en slags “negative talepunkter”.

Hvad er Venstres nuværende politik mht. kollektiv transport og nedlæggelse af sygehuse?

 

(Visited 100 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar