Selma Lagerlöf

Institut for datalogi, hvor jeg er ansat, har adresse på Selma Lagerlöfs Vej 300. Alle vejene i denne del af Aalborg Øst er opkaldt efter Nobelprismodtagere. Så jeg møder ofte navne som Niels Jerne, Fredrik Bajer – og Selma Lagerlöf.

Jeg læste en anmeldelse af Selma Lagerlöfs roman Køresvenden (svensk: Körkarlen), og da gik det op for mig at jeg faktisk ikke har læst ret meget af Selma Lagerlöf, endsige at jeg kender ret meget til denne svenske forfatter (eller forfatterinde, som man vel sagde dengang). Som barn læste jeg lidt i min mormors eksemplar af novellesamlingen Kristuslegender, og jeg fik engang Gösta Berlings saga i gave. Dén bog mistede jeg desværre under en flytning, inden jeg nåede at få den læst. Jeg så i sin tid Bille Augusts filmatisering af Jerusalem, og det var en god film, husker jeg. Det må være på tide, at jeg tager revanche i 2012 – jeg nævner trods alt Selma Lagerlöf temmelig tit i forbindelse med mit arbejde.

Til en start har jeg prøvet at læse lidt om Selma Lagerlöfs liv og levned. Hun var en sammensat dame; hendes litteratur var ikke realistisk, men romantisk, og præget af hendes kristne livssyn. Samtidig havde hun et politisk engagement og var bl.a. forkæmper for stemmeret for kvinder. Selma Lagerlöf blev aldrig gift og fik aldrig børn; hun dannede gennem mange år par med den lidt ældre Sophie Elkan og nyere kendskab til hendes brevveksling tyder på at hun var lesbisk eller biseksuel. Om hun selv ville have anvendt disse betegnelser, der først senere er blevet del af vores sprog, om sin seksualitet, får vi dog aldrig at vide.

(Visited 130 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Selma Lagerlöf”

  1. Åh, ja – den gode Selma. Jeg kan stærkt anbefale at læse “Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige” (eller genlæse, hvis du læste den som barn), for den mytologiske nordiske fortælling, for forbundetheden til fædrelandet, men måske især for den meget smukke fremstilling af længslen for at finde hjem – en længsel der på mange planer lå dybt i Selma Lagerlöf.

    Hendes selbiografiske værk “Mårbacka”, og hendes barndom, er fremragende i sin fornemmelse for barnet verden og tiden bevægelse. Den er ofte koblet med “Et barns erindringer” og “Dagbog”, begge helt sikkert værd at læse.

    Jeg holder meget af “Hr. Arnes Penge” – en krimi, henlagt i 1600-tallet, en enkel, hurtigt læst historie, men skrevet med hele mesterforfatterens overblik, spændvidde, og smukke sprog.

Skriv et svar