Den korteste dag

I dag er det årets korteste dag – men en arbejdsdag af den sædvanlige længde. Selv for en som mig, der er vokset op heroppe nordpå og aldrig har prøvet andet, er det svært at vænne sig til den korte tid. Korrektion: Jeg har prøvet noget andet. To gange har jeg været så heldig at opleve varmen og de lange, lyse nætter midt i januar ved at besøge New Zealand. Ved de lejligheder har jeg kunnet mærke, hvordan sommeren gør noget ved mig.

November var træls; det røbede jeg tidligere i år – og straks derefter lagde jeg mig syg. December har i det mindste den solhvervsdag, hvor lyset langsomt vender tilbage. (Ikke et ord om en velkendt højtid i den kommende weekend; den får allerede rigeligt med opmærksomhed.) Sidste år fik jeg en vinterlampe (centralt placeret på billeder ovenfor), og den bruger jeg trofast på mit kontor på denne tid af året. Så meget betyder lyset for mig.

 

(Visited 28 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar