…og hører ingen steder hjemme.

Anton Geist og Ulrik Dahlin har i en lang række artikler i dagbladet Information i år grundigt dokumenteret, hvordan danske borgere, der er statsløse, ikke har fået den adgang til dansk statsborgerskab, som de har haft krav på ifølge FNs konvention om statsløse personers retsstilling.

Det var denne ukorrekte (i nogle tilfælde bevidst ukorrekte) sagsbehandling, der førte til Birthe Rønn Hornbechs afgang som minister. På dette tidspunkt kritiserede Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre hele forløbet. Siden da kom de tre partier i regering, og de har nu tilsyneladende langsomt skiftet holdning. Det er under al kritik. Samtidig prøver Venstre, trods sagens for partiet uheldige oprindelse, nu at bruge afklaringen af behandlingen af sager om statsløse til at få diskussionen til at handle om bestemte sager om statsløse i Danmark, der pga. af en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste ikke kan få dansk statsborgerskab – og siden har Venstre så yderligere inddraget statsløse, der har begået sædvanlig kriminalitet, der ikke kan siges at være til fare for landets sikkerhed. Venstre vil nu i første omgang bryde FNs konvention om statsløses retsstilling, siden have denne konvention genforhandlet. Dette standpunkt er også under al kritik. (Dansk Folkeparti vil have at Danmark helt udtræder af FNs konvention, men det er jo ikke nyt.)

Anton Geist og Ulrik Dahlin har en meget præcis og grundig gennemgang af denne ulykkelige debat i dagens udgave af Information. Det er pinligt, at partier i Folketinget ser menneskerettighederne som en forhindring for at gennemføre en bestemt politik og åbenlyst taler for at bryde menneskerettighederne. Geist og Dahlins gennemgang bør læses af alle, der interesserer sig for sagen om statsløses rettigheder i Danmark.

Den vigtigste observation er for mig at se denne, og den rummer en kritik, der lige så meget går på regeringen som på oppositionen: hvis en statsløs vurderes at være til fare for et lands sikkerhed, kan vedkommende alligevel ikke udvises, af den grund at den statsløse jo ikke er statsborger noget sted. Til gengæld kan man sigte den pågældende person for konkrete aktiviteter og indlede en retssag. Den gråzone, hvor en person hverken kan blive statsborger eller blive tiltalt for et konkret forhold, er ikke holdbar.

Jeg vil herudover blot tilføje disse betragtninger: Det vil blive meget svært for et land som Danmark at indlede en genforhandling af international lov på grundlag om en sag om ganske få mennesker. Der er trods alt i dag 12 millioner statsløse mennesker i verden.

Men ikke kun dét: Der er endnu et problem med dette pludselige ønske om at revidere FNs konvention om statsløse. Lad os forestille os, at det lykkedes en kommende dansk regering at få indledt en genforhandling af indholdet af FN’s konvention om statsløse personers retsstilling, og lad os også huske, at langt de fleste af de 12 millioner statsløse findes i dele af verden, hvor statsløse har langt dårligere forhold og hvor menneskerettighederne i andre sammenhænge også har det mindre godt eller endog rigtig skidt – Sydøstasien, Centralasien, Østeuropa og Mellemøsten (se f.eks. en artikel fra Politiken fra august i år). De eneste, der vil bifalde et dansk ønske om genforhandling af denne konvention vil være meget vel kunne være nogle regimer, Danmark ellers ikke har lyst til at befinde sig i selskab med, når talen falder på menneskerettighederne.

(Visited 26 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar