Hoppet ind i 2012

20120101-160116.jpg

Nu befinder også denne blog sig i et nyt år. Ligesom julen er nytåret en samling ritualer, og nytårsmorgen er ritualet i vores hjem at sove længe og se fjernsyn. Nytårskoncerten fra Wien gik vi ikke glip af – den er på én gang et orgie i kitsch og en i bogstaveligste forstand stramt koreograferet udsendelse. Men skihoppet sprang vi over for i stedet selv at komme ud at røre os. 10.000 snacks og småkager kan godt tage fejl!

Dronningens nytårstale er allerede nu so last year, som man siger. Også nytårstalen er et ritual, selv om jeg bestemt ikke er tilhænger af monarkiet. Det er imponerende, hvor megen energi der bruges på at endevende det, der ret beset mest er almindeligheder. Jeg bliver mindet om gamle dages analyser af nuancerne hvad skiftende sovjetiske præsidenter (før Gorbatjov) sagde – også de var mestre i at sige ikke så meget med temmelig mange ord.

Christian Kock, der er professor i retorik, og som jeg for nylig nævnte i et indlæg her på bloggen, har følgende at sige:

Der er mange banaliteter, enhver kunne sige hen over kaffen. Der er et par anvisninger til folket, men de sætninger kunne sagtens være bedre eller være sproglige billeder, som man kan huske.

– her citeret efter en artikel med reaktioner på nytårstalen fra BT . Men to ting bed jeg trods alt mærke i: For det første en rig majestæts opfordring til at danskerne skal bide tænderne sammen. For det andet, at der måske for første gang er en helt direkte henvendelse til os fra majestæten: Gud bevare jer alle. Og nej, det er ikke en r-fejl, men den på dansk meget sjældne konjunktivform, vi her har med at høre.

I aften er det så tid til starsministerens nytårstale, og her tror jeg så til gengæld, jeg vil bryde ritualet fra for mange år tilbage og rent faktisk se den i år.