Hvem er Megaupload?

20120104-193210.jpg

Et af de fænomener, der på godt og ondt er med til at transformere vore dages kultur, er digitaliseringen af information, og i hælene på den simple observation, at det er nemt at kopiere en fil, er fulgt den ulovlige kopiering og deling af ophavsretsligt materiale. Fildeling via Bittorrent-protokollen er er én tilgang, en anden er at placere en fil ved en webbaseret fildelingstjeneste. Der er i dag en mindre jungle af sådanne tjenester med Rapidshare og Megaupload som to af bedst kendte.

Der er endda nu kommet en Megaupload-sang, hvor ganske mange kendte amerikanere, bl.a. storsælgende musikere som Kanye West og P. Diddy, fortæller i ord/sang/rap, at de elsker Megaupload.

Men hvem står bag disse succesrige firmaer? Owni.eu har en interessant artikel om den tyske (med finsk pas!) tidligere hacker Kim Schmitz (eller Kim Tim Jim Vestor eller hvad han nu kalder sig), der bor i Auckland i New Zealand og lader Megaupload have hovedkvarter i skattely i Hong Kong. Eller er direktøren for det hele i virkeligheden en nyopstået person ved navn David Robb?

(Visited 34 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

3 kommentarer til “Hvem er Megaupload?”

  1. Min personlige holdning er uafklaret. Der findes materiale, som ikke er tilgængeligt lovligt længere – bøger og musik, der er udsolgt fra forlag/pladeselskab og ikke vil blive genoptrykt. Her ser jeg intet etisk dilemma. Det er også uklart for mig, om dette at “låne” andre en fil kan forsvares – jeg kan låne min kollega et eksemplar af en bog, men jeg kan ikke låne ham/hende en ophavsretsbeskyttet fil. Det er en underlig restriktion. Men i andre tilfælde kan piratkopiering selvfølgelig være klart uansvarlig og kontraproduktiv.

    Strengere straffe er ikke vejen frem for at bekæmpe piratkopiering af samme grunde som strengere straffe ikke kan bekæmpe andre former for kriminalitet; den eneste holdbare strategi vil være en, der gør piratkopiering dum og overflødig. Streaming af musik som f.eks. Spotify er en mulighed, en anden den måske paradoksale at give musik, film mv. væk i digital form, tage penge for fysiske kopier (f.eks. vinyl, bokssæt og papirbøger) og finansiere foretagendet via crowdsourcing og ekstra muligheder. Tænk hvis man f.eks. kan komme billigere til koncert ved at købe musikken? Det er ofte dedikerede fans af film og musik, der også piratkopierer, viser undersøgelser. Det er mao. dem, der alligevel tit ender med at kæbe bokssæy og vinyl.

    Med de muligheder, der nu er for selv at varetage produktion og distribution, er der vel faktisk ikke nær så mange grunde til at involvere pladeselskaber og forlag længere.

  2. Det paradoksale er vel, at piratkopieringen viser vejen for hvordan man effektivt og hurtigt kan distribuere digitalt materiale. Et album eller en film kan nå hurtigere ud til lytterne via fildeling end nogen distribution af fysiske medier vil kunne.

Skriv et svar