Gud eller konge eller fædreland

20120114-235855.jpg

Dig: Nå, har du set udsendelserne om dronningens jubilæum?

Mig: Nej, her til aften deltog jeg med poetry slam-tekster ved et arrangement til støtte for Red Barnets arbejde for udsatte mennesker i Danmark. Så jeg har ikke haft tid.

Dig: Hvorfor er dette blogindlæg blevet en dialog?

Mig: Jeg læste en bog om Sokrates sammen med min datter, og da kom jeg til at tænke på, hvad man kan bruge dialogformen til. Det er en anden måde at opstille en argumentation på.

Dig: Nå, hvad er der så galt i dag?

Mig: For tiden er der, hvad jeg synes er en underlig diskussion. Diskussionen er underlig, fordi den afslører, at der reelt ikke er nogen væsentlige argumenter for, at Danmark er et monarki. Politikere fra SF slår til lyd for at statsrådet, hvor regeringen mødes med dronningen og informerer om dens arbejde, bør afskaffes. Det tager tid og resurser, som man kunne bruge bedre. Det har fået bl.a. Berlingskes chefredaktør Tom Jensen op fra stolen, og han forsvarer monarkiet i sit seneste blogindlæg. Jeg er dog ikke imponeret over det stof, hans argumenter er gjort af.

Dig: Men statsrådet er en historisk tradition. Den kan man ikke bare sådan fjerne.

Mig: Det er ikke noget argument i sig selv for eksistensen af en institution, at den har eksisteret i mange år. De danske amter havde således eksisteret i mere end 200 år, da de blev nedlagt i 2007 i forbindelse med strukturreformen, og ingen modstandere af den fremførte amternes lange historie som et argument mod at nedlægge dem.

Dig: Men det danske monarki er verdens ældste!

Mig: Det er korrekt, men faktisk blev statsrådene først indført i forbindelse med grundloven af 1849, så amterne eksisterede længere end statsrådet endnu har eksisteret!

Dig: I Danmark er der statsråd 8-10 gange årligt. Det er da et absolut minimum.

Mig: Næ, i Sverige er der kun 3-4 statsråd med kongen om året.

Dig: Statsministeren har heller ikke noget imod statsrådene, og hun skal trods alt være med til dem alle sammen. Hun siger:

Via statsrådene bidrager kongehuset til at give en fast og tryg ramme om den måde, vi har vores danske demokrati…

Mig: Måde på… formoder jeg. Man kan ikke bare undlade et forholdsord. Nå pyt med det sproglige. Hvis dronningen ikke har nogen reel indflydelse på beslutningerne, hvorfor er det da specielt vigtigt at underrette hende?

Dig: Du vil gerne have kongehuset afskaffet, kan jeg høre.

Mig: Nej, jeg vil have monarkiet afskaffet, for det er ikke en demokratisk institution. Jeg hverken kan eller vil afskaffe en familie; der skal bare ikke være en familie, som altid leverer statsoverhovedet. Dem, der udgør den udøvende magt, skal være fundet ved resultatet af en demokratisk proces. Hvis det ikke var fordi USAs politiske system har forvansket ordenes betydning, ville jeg kalde mig demokrat og republikaner,

Dig: Men dronningen har da sagt nogle fornuftige ting i årenes løb, har hun ikke?

Mig: Det handler ikke om hvad dronningen siger og ikke siger. Jeg tager ikke stilling til de kongelige som personer (om de er sympatiske, ved jeg ikke, og i en principiel sammenhæng om demokrati er det også irrelevant). Det er institutionen, der er udemokratisk.

Dig: Der er masser af præsidenter med stor magt og problemer med at bruge den, som de burde, Ville du hellere have en leder som Putin eller Obama eller Sarkozy end vores dronning?

Mig: Jeg vil ikke vælge; ingen af de to muligheder er fornuftige. Vi har da heller ikke et binært valg. Der findes også lande, hvor præsidenten ikke er en fremtrædende skikkelse i den politiske proces overhovedet. F.eks. Tyskland, Irland eller Island. Måske skulle vi simpelthen have en islandsk præsidentmodel. Island er for øvrigt ved at revidere sin grundlov for tiden; det burde vi også gøre herhjemme. Der står en masse om kongen/dronningen i grundloven, men der står faktisk ingen steder, at Danmark er et demokrati.