Hvad er det dog, vi laver?

På sin blog ved Communications of the ACM skriver Judy Robertson, der er lektor ved Heriot-Watt University (det “andet” universitet i Edinburgh) om The Way Forward for Computer Science in the UK. Hendes interessante indlæg handler om hvordan man i Storbritannien i disse år er ved at gentænke såvel universitetsuddannelserne i datalogi som aktiviteter længere nede i uddannelsessystemet. For mig, der har brugt tid på at være med til at revidere studieordningerne i datalogi og software ved Aalborg Universitet, er dette interessant læsning. Her vil jeg dog røre ved et generelt spørgsmål, nemlig hvordan vi taler om hele dette fagkompleks.

Judy Robertson skriver nemlig:

Fortunately, the Royal Society published a report  External Linkon Friday which brings reason, evidence and considered recommendations to the well intentioned but confused discussions. It clarifies the terminology, distinguishing between “Computing,” “ICT,” “Computer Science,” “Information Technology,” and “Digital Literacy.”

Dette rører ved nogle væsentlige spørgsmål, vi aldrig er gode til at komme ind på livet af. Hvilken betegnelse giver vi det, vi laver?

Af og til, når jeg fortæller, at jeg er lektor ved Institut for datalogi, er reaktionerne fra den anden part, at et eller andet stykke software volder dem problemer – eller de vil have et råd om hvilken harddisk, de bør anskaffe sig. Eller de vil tale om hvor langsom eller hurtig deres netforbindelse i hjemmet er.

Ikke et ondt ord om det. Men det er noget andet, end hvad datalogiuddannelserne indeholder eller hvad der forskes i på datalogiske institutter. Det prøver jeg så at forklare min samtalepartner, og det med variererende held

Ét er, hvad mit akademiske fagområde hedder. Ordet “datalogi” er dansk og skyldes Peter Naur, den første professor i faget (ved Københavns universitet). På engelsk taler man om “computer science”; i Storbritannien har man i engang forgæves forsøgt i stedet at tale om “computing science”. I Tyskland, Polen, Frankrig taler man om “Informatik”, “informatyk”, “informatique”.

Der findes på Aalborg Universitet bl.a. uddannelser med fagbetegnelserne henholdsvis datalogi, software, informatik og humanistisk informatik. De sidste to navne har altid undret mig – de er ikke særlig robuste i international sammenhæng.

Et andet er det, der er hinsides den akademiske slåskamp om akademiske ord: når det ikke er datalogi, børnene bliver undervist i i folkeskolen, hvad kalder vi det så? Og når det ikke er datalogi, man bliver undervist i, når man lærer at bruge et bestemt stykke software, hvad kalder vi det så?

Jeg må tilstå, at jeg ikke bryder mig så meget om den nuværende, meget brede brug af ordet “informationsteknologi”, forkortelsen “IT” eller den underlige pleonasme “IT-teknologi”, som man nu også møder. Det er der to grunde til. Dels har ordet for meget fokus på teknologien og for lidt på de erkendelser, som man skal have for at kunne anvende, udvikle eller forstå teknologien. Dels er der faktisk en del “IT-uddannelser”, der ikke handler særlig meget om teknologi. Min egen forskning har heller ikke teknologi som sit primære genstandsområde.

Måske er det for sent at finde  dækkende betegnelser, men der findes en lang række uddannelser inden for sundhedsområdet, og vi kender forskel på medicin, sygepleje, fysioterapi, kiropraktik (som på SDU hedder biomekanik), odontologi, tandpleje og så videre. Og vi ved, at man kan blive social- og sundhedshjælper og at man kan få kurser i førstehjælp. Mon vi i det mindste kunne lære noget af det i vores navngivning af nye uddannelser og nye tiltag inden for folkeskole og ungdomsuddannelser?

Jeg må nok hellere forklare, hvor citatet ovenfor stammer fra. Det kommer fra The Fontana Dictionary of Modern Thought, en moppedreng af en britisk opslagbog, der udkom i flere udgaver i 1970’erne og 1980’erne. Nogle gange har jeg i en ledig stund bladret rundt i bogen og har læst dens små artikler; jeg er altid endt med at lære noget nyt. Forkortelserne C.S. (meget passende, må man sige) og J.E.S. dækker såmænd over Christopher Strachey og Joseph E. Stoy. Strachey var professor i datalogi i Oxford og var sammen med Dana Scott grundlæggeren af studiet af denotationel semantik af programmeringssprog. Stoy var oprindelig Stracheys PhD-studerende og skrev siden den første samlede fremstilling af emnet. I over 30 år var han lektor, også i Oxford.

(Visited 58 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar