Stof til eftertanke?

Den britiske milliardær Richard Branson har ifølge en artikel i The Guardian fortalt en komité nedsat af det britiske underhus, at han synes, at cannabis og andre stoffer bør legaliseres og brugen beskattes. Richard Branson er med i en gruppe af indflydelsesrige mennesker, der ønsker en legalisering. Gruppen tæller bl.a. FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan, USAs tidligere udenrigsminister George Shultz og en række tidligere præsidenter og premierministre. Deres argument er i høj grad pragmatisk: Der bruges store politiresurser på at efterforske og dømme for enkeltpersoners brug af stoffer, mens bagmændene er umulige at fange. Brugerne havner i fængsel og selv hvis de ikke bliver fanget på grund af deres misbrug, kommer de ofte ud i kriminalitet for at skaffe penge til deres indtagelse af stoffer. Samtidig er der en masse dårlige stoffer i omløb, og det koster menneskeliv.

Selv har jeg en meget ambivalent holdning til en legalisering af stoffer. Jeg har aldrig indtaget eller røget hash eller brugt andre stoffer (ud over alkohol), og det har jeg heller ikke i sinde at begynde på. Faktisk vil jeg på det kraftigste fraråde andre at tage stoffer. Det er meget let at smadre kroppen og psyken ved at tage stoffer, og det har uvægerligt sociale konsekvenser at være afhængig. Jeg kan ikke fordrage den vamle lugt af hashrøg. Skæve mennesker er ikke mere charmerende end fulde ditto. Hashbilister kører mig bekendt heller ikke sikrere end spritbilister. Kokainbrugere er ubehagelige, aggressive og dumme.

Samtidig må jeg dog erklære mig enig i de pragmatiske argumenter hos Branson, Annan m.fl. Organiseret kriminalitet er et stort problem i vore dage; i nogle lande, f.eks. Italien og Rusland er den organiserede kriminalitet tæt på at være en egentlig parallelstat. Hvis man kunne afskære disse grupperinger fra en vigtig indtjeningskilde, vil det formodentlig have stor betydning.

Og så findes der jo allerede to afhængighedsskabende stoffer, der er lovlige mange steder i verden, nemlig alkohol og tobak, og også de kan smadre kroppen – og alkohol kan dertil også smadre psyken og ligesom andre hårde stoffer har misbrug af alkohol sociale konsekvenser for også andre end misbrugeren, f.eks. dennes familie og arbejdsplads.

Formodentlig er det i høj grad et historisk betinget tilfælde, at det netop er disse to, der er lovlige, og ikke f.eks. hash. Brugen af hash er ikke et forbigående fænomen, men er en permanent kendsgerning – der er mange hashbrugere (se bare verdenskortet ovenfor), og det er særdeles uheldigt, at de ender med at støtte f.eks. rockerbander, anden organiseret kriminalitet og diverse terrorgrupper. Det ville i særdeleshed være rart at gøre en ende på det.

De store udfordringer, som jeg ser dem, er:

  • at undgå, at en legalisering af hash simpelthen bliver en redningsplanke for de trængte tobaksgiganter eller for organiserede kriminelle, der ved en legalisering samtidig lovliggør sig selv (men måske kunne man simpelthen lade fremstilling, salg og distribution være et statsligt anliggende?)
  • at undgå at øge omfanget af misbrugsproblemer (men kan det være at de, der ellers ville blive alkoholikere, i stedet så ville kaste sig over stofmisbrug? og måske kan man forvente en holdningsændring som den mere negative holdning, vi nu ser til tobaksrygning i den almindelige befolkning?), og
  • specielt at finde ud af, hvordan man kan undgå at skadelige stoffer som f.eks. ecstasy, der bevisligt og snigende ødelægger ecstasybrugerens hjerne over tid, eller heroin, der gør mange brugere afhængige efter meget kort tids brug, bliver populære (men måske er det færre, der vil kaste sig over den slags, hvis der ikke er en pusher, der tilbyder “lidt ekstra” ud over hash?)

Og nej, jeg har ingen klokkeklar løsning. Men meget tyder på at den nuværende politik mht. stoffer tydeligvis ikke dæmmer op for noget som helst.