Den lille negative

Jeg kan ikke lide at blive kritiseret. Det er der heller ikke mange andre, der kan. Vi vil gerne anerkendes for det, vi gør.

Rasmus Willig, der er lektor på RUC, har et interessant indlæg i Information om hvordan en “anerkendende tilgang” kan ende med at være direkte ødelæggende. Han skriver:

Jeg har lige fået en opringning fra en pædagog, der efter eget udsagn har sygemeldt sig på grund af den såkaldte anerkendende tilgang. Hun kunne fortælle mig, at efter tiltrædelsen af en ny leder var det blevet forbudt at sige noget kritisk, endsige bruge negativt ladede ord. Alle pædagoger på institutionen skulle tilegne sig den anerkendende tilgang over for børn, forældre og ledelse. Konsekvensen blev en sygemelding for den pågældende pædagog og et ønske om aldrig at vende tilbage til det arbejde, hun ellers altid havde holdt af.

Den tilsyneladende anerkendelse, der gjorde pædagogen syg, dækkede i virkeligheden over dels en manglende anerkendelse af problemer, dels en dækken over negativ kritik. Willig peger her på to teorier om anerkendelse: Den ene er baseret i kritisk teori og påpeger den manglende eller forbigåede anerkendelse, som er krænkende og sætter den, der ikke bliver anerkendt, under pres. Den anden kaldes appreciative inquiry og er en management-teori, der fokuserer på det positive (som tilfældet er i “positiv psykologi”) og dermed ikke betragter de problemer, der måtte være.

Pædagogen fik ingen anerkendelse i den første forstand, men blev udsat for – og skulle selv videregive – positive bemærkninger, der i virkeligheden dækkede over en kun tilsyneladende anerkendelse af Den Anden.

Efter pædagogens udsagn gik hendes leder så vidt som til at forbyde personalet at benytte faglige begreber, der var negativt ladede, såsom at børnene var ’grænsesøgende’ eller ’kravafvisende’ — en pædagog kunne således ikke stille krav til et barn om, at det selv skulle tage sin flyverdragt på uden hjælp fra en voksen. Selv sådanne centrale faglige begreber kunne nemlig opfattes som negative.

Rune Lykkeberg skriver i dag i Information (i den faste “leder” i tillægget Billeder, hvor skribenten konsekvent omtaler sig selv i tredje person) om det samme problem, nemlig fraværet af den passende kritik, og han hæfter sig ved at en af de eneste personer, der i medierne udtaler sig om hvad han kan lide og ikke kan lide, er Thomas Blachman, der er dommer i X-Faktor:

»Alt er i krise. Forbrugssamfundet har forkrøblet vores værdier, og massekulturen har ødelagt vores sans for kvalitet og æstetik. Vi er blevet materielt rigere og åndeligt fattigere — på samme tid,« siger Lykkeberg, der er den ene halvdel af det succesrige kommentator-team Lykke og Ville: »Selv vores præster er blevet medieliderlige populister, som sælger ud af hele troen og ånden for en hurtig mening om hvad som helst,« siger Lykkeberg og understreger, at han ikke tænker på nogen personligt, men ser det som et generelt fænomen:

»Det er der, vi er nået til,« siger han med bittert grin: »Det er kun dommerne i talentkonkurrencen, som tør stå ved, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Det er bagsiden af det, jeg har kaldt ’cv-samfundet’.«

Selvfølgelig er tonen hos Lykkeberg let ironiserende, men jeg observerer også en sådan tendens i dag. Mange, der udtaler sig i medierne, anvender enten en udglattende tone, der tilsyneladende er anerkendende og positiv, men reelt kun bunder i en idé om at man ikke må være negativ, eller også kammer de over i en gennemført negativ polemisk diskurs, hvor de hverken anerkender Den Andens holdninger eller ret til at have dem eller kommer med væsentlige argumenter for egen kritik.

Det må da kunne lade sig gøre at være både kritisk og anerkende Den Anden? Det, som Den Anden har brug for, er hverken en total nedsabling eller en tilsyneladende anerkendelse af sine valg og sin adfærd, men at blive reelt anerkendt, dvs. at blive taget alvorligt samtidig med at kritikken bliver begrundet ordentligt.

(Og så har jeg efterhånden opdaget, at min blog i langt større omfang end jeg oprindelig havde regnet med, er kommet til at handle om etik. Derfor har jeg indført en ny kategori for indlæg.)

(Visited 147 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar