På vej til Fyn

20120128-122159.jpg

Skjorten er strøget, teksterne ligger i rygsækken og familien er med på udflugt til Fyn, hvor jeg er Aalborgs repræsentant ved DM i poetry slam på Den Fynske Opera i Odense. Jeg har ingen illusioner om at vinde; det sjove bliver at være med og at møde de andre deltagere – nogle for første gang. Den københavnske poetry slam-scene kender jeg endnu kun på afstand og via gæstebesøg. Forhåbentlig kan det lykkes for os deltagere at gøre genren ære. Poetry slam er inspirereret af andre tekstlige udtryk som lyrikoplæsning, stand-up og rap, men skal først og fremmest være sig selv uden at være sig selv nok.