På vej til Fyn

20120128-122159.jpg

Skjorten er strøget, teksterne ligger i rygsækken og familien er med på udflugt til Fyn, hvor jeg er Aalborgs repræsentant ved DM i poetry slam på Den Fynske Opera i Odense. Jeg har ingen illusioner om at vinde; det sjove bliver at være med og at møde de andre deltagere – nogle for første gang. Den københavnske poetry slam-scene kender jeg endnu kun på afstand og via gæstebesøg. Forhåbentlig kan det lykkes for os deltagere at gøre genren ære. Poetry slam er inspirereret af andre tekstlige udtryk som lyrikoplæsning, stand-up og rap, men skal først og fremmest være sig selv uden at være sig selv nok.

(Visited 32 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

6 kommentarer til “På vej til Fyn”

  1. Nummer 10 ud af 10. Hvis det havde været Melodi Grand Prix, havde jeg været Norge.

    Jeg syntes selv, jeg var inspireret, og publikum var positive – men det var dommerne blandt publikum ikke. Jeg var på som nummer 2 i første runde, og som man ofte ser det i poetry slam, bliver pointgivningen mere og mere generøs efterhånden som aftenen går. Karsten Østergaard Nielsen, der gik på som den første (og efter min mening leverede første rundes bedste performance), røg også ud med det samme, mens finalen stod mellem tre af de deltagere, der var blandt de sidste til at gå på.

    Nogle gange kompenserer man for det ved at lade alle gå på to gange, men sådan var det ikke i går aftes.

  2. Surt, men ja det med at der ændres niveau for bedømmelser hen over en periode er desværre et kendt problem. Dommerne starter med at ville være “de hårde dommere”, men kommer så i stemning og falder af på den til sidst.
    Men det er vel heller ikke ukendt for dig ifm. eksamen og lignende? Der skal selvfølgelig ikke findes én vinder, men lægger man ud med at give for høje karakterer til de første, ja så er der ikke noget at belønne de næste med hvis de rent faktisk er bedre. Ved ikke om det er blevet bedre med det nye karaktersystem, hvor der vist startes ud fra højeste karakter og så trækkes ned hen over eksamen hvis der er fejl (det er kommet til efter min studietid, så har desværre kun læst om det).

    Kim

    PS; troede ikke at en musik-elsker som dig ville kunne holde ud at se Melodi Grandprix 🙂

  3. Holde ud at se Melodi Grand Prix? Det kan jeg jo netop heller ikke!

    Bortset fra dét – 12-skalaen eller 7-punkts-skalaen eller “den nye karakterskala” er ikke bedre. Den forhindrer uklarheder om 8 kontra 9, men så er der i stedet kommet andre diskussioner om nabokarakterer. Det øgede fokus på mangler har også en tendens til at give fokus på manglerne, når man tænker på en eksamenspræstation som helhed. Man skal også huske, hvad der er godt.

Skriv et svar