De formative år

20120129-151354.jpg

I en kronik i Politiken i dag skriver kunstkritikeren Lisbeth Bonde om sit besøg på Cambridge University og de indtryk, hun tog med sig hjem. Kronikkens sidste afsnit er en slags konklusion, og hun skriver her:

I Danmark, hvor det heldigvis er gratis at studere – og det mener jeg er vigtigt at fastholde – uddanner i et meget stort antal kandidater, men hvor ofte sættes kvantiteten ikke over kvaliteten? Det er en udbredt opfattelse herhjemme, at man kan få en Audi 8 for den samme pris som en brugt Mazda, når det ælder universitetsuddannelserne: At de danske universiteter skulle kunne rykke op blandt de ti bedste i verden hvilket den forrige regering slog til lyd for, er helt ude af trit med de midler, som stilles til rådighed.Danmarks ressource nummer et er veluddannede og kreative hoveder. Hvis vi skal klare os i den flobale konkurrence er det på tide, at der investeres mere i dem – måske ved at indføre de fagintensive ‘tutorials’, som vi kender fra Cambridge og andre eliteuniversiteter rundt om i verden.

Lisbeth Bonde rører her ved hele tre vigtige forhold. Det første er det, hun selv er mest opmærksom på, nemlig at kvalitet i uddannelserne kræver kvalitet af undervisningen, og at dette kræver resurser. Det andet er hun indirekte opmærksom på, nemlig den kvalitet som de intensive tutorials har, nemlig at de understøtter den såkaldte formative evaluering. Altså ikke den evalueringder er en afsluttende bedømmelse, men den vurdering, som finder sted undervejs i et undervisningsforløb og som kan bruges til at vejlede den studende i hvordan han/hun kan arbejde med at nå læringsmålene. På denne måde er årene i Cambridge i helt bogstavelig forstand de formative år.

Og det tredje forhold antager hun som en slags aksiom, nemlig at uddannelse er en resurse. At dette er tilfældet, er ikke en nødvendig antagelse. Som den slovenske filosof Slavoj Zizek minder os om i et langt essay i Information i denne weekend, skal man bare tænke på hvordan akademikere opfattes forskelligt i Rusland og i Kina. I Rusland har akademikere lav prestige og lav løn og er på denne måde del af et nyt proletariat, mens det modsatte gør sig gældende i Kina. Zizeks essay har nogle interessante refleksioner over vidensarbejderne og de “kreative kapitalister” og deres rolle i den moderne kapitalistiske økonomi, men det vil jeg skrive om en anden gang.

Det interessante for mig i denne sammenhæng er genopdagelsen af den formative evaluering via Cambridge, og at vi faktisk allerede kender til den i dansk sammenhæng. På Aalborg Universitet og Roskilde Universitet gennem den pædagogiske model, der bygger på projektvejledning. I idealtilstanden kan en projektgruppe og dens vejleder mødes hver uge og sammen have en tutorial-lignende seance. At dette er en frugtbar form for interaktion, ved jeg og andre af erfaring. Ekspertisen har vi allerede, vil jeg derfor hævde. Det, der er vigtigt, er som Lisbeth Bonde påpeger, at der er resurserne til at gennemføre en sådan projektvejledning.

Og så tilgiver jeg hende gerne, at hun kalder min arbejdsplads for Aalborg Universitetscenter.

(Visited 218 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar