En elegant forklaring

Hvilken forklaring/forklaringsmodel er efter din mening den smukkeste, dybeste eller mest elegante? Edge.org stillede en lang række tænkere (forskere, forfattere o.lign.) dette spørgsmål. Resultatet er en liste med 192 bud, og den er spændende læsning.

Langt fra alle forklaringer, der bliver præsenteret som bud på elegante forklaringer, er videnskabelige forklaringer. Alle, der nærer en skepsis over for de ikke-naturlige forklaringer, vil synes om antropologen Scott Attrans bud:

The notion of a transcendent force that moves the universe or history or determines what is right and good—and whose existence is fundamentally beyond reason and immune to logical or empirical disproof—is the simplest, most elegant, and most scientifically baffling phenomenon I know of. Its power and absurdity perturbs mightily, and merits careful scientific scrutiny. In an age where many of the most volatile and seemingly intractable conflicts stem from sacred causes, scientific understanding of how to best deal with the subject has also never been more critical.

Elegance er noget, mange af os higer i videnskabelig sammenhæng. I matematik kan ingen kan lide de lange, trælse induktionsbeviser, hvor man skal undersøge 15 specialtilfælde – at lave dem føles som at gøre et køleskab rent. I teoretisk datalogi er der masser af den slags, og jeg kan ikke sige mig fri for at være lidt misundelig på den rene matematiks arsenal af elegante beviser. Måske kommer der flere med årene?

Det er svært at holde forklaringer fra forskellige genstandsområder op mod hinanden, og jeg synes ikke, det giver mening at prøve. Russells teori om bestemte beskrivelser er ikke det definitive bud på en filosofisk analyse af beskrivelser i sproget, men den er elegant og dyb. Newtons mekanik er som bekendt heller ikke det definitive bud på en bevægelseslære i fysik, men den er elegant og dyb.

Hvis man spurgte mig, hvad den mest elegante og dybeste forklaring i datalogi er, ville jeg sige dette:

Den mest elegante og dybeste forklaring i datalogi er János von Neumann og Alan Turings erkendelse i 1930’erne og 1940’erne (men egentlig foregrebet i 1800-tallet af Charles Babbage og Ada Lovelace) af at programmer er data. Indtil da havde man konstrueret computere (reelt: regnemaskiner), der kun kunne udføre én bestemt slags beregning. For at ændre beregningen, skulle man ændre maskinens opbygning – ved at flytte tandhjul eller (lidt senere) ledninger. Da von Neumann og Turing uafhængigt af hinanden indså, at programinstrukser kan gemmes i hukommelsen på maskinen og hentes frem derfra og udføres, dvs. at programmer er data, var vejen banet for fremkomsten af den programmerbare computer og alt hvad den førte med sig af erkendelser – specielt vigtigheden af sprog, man kan bruge til at beskrive algoritmer med. Det være sig matematiske notationer eller programmeringssprog.

Edge.org har tidligere år stillet en lang række tænkere tilsvarende interessante spørgsmål, og ud af de mange svar er der kommet en række bøger – som jeg stadig har til gode at læse. Man kan se mere om spørgsmålene og bøgerne på Edge.org.

(Visited 39 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar