Meningen med livene og meningen med døden

20120205-100157.jpg

Det gik pludselig op for mig for første gang, at en vigtig forskel på liv og død er, at ordet “liv” har en flertalsform – det har “død” ikke. Men er der da kun én mulig død?

David Eagleman, der ud over at være forfatter også er neurolog, har skrevet en lille bog om mange mulige efterspil til døden. Sum – Tales of the afterlives er en samling af små kapitler på 2-4 sider hver.

Hvis man regner med at neurologen i denne bog vil komme med en række begrundede bud på hvad der sker med hjernen i og efter dødsøjeblikket, vil man dog blive skuffet. Eaglemans bog viser ham først og fremmest i rollen som forfatter og som en forfatter, der ser vores refleksioner over døden og et “efterliv” som betragtninger over livet og meningen med livet. Hvert kapitel er en lille beskrivelse af hvordan det kunne være efter døden.

De små efterlivs-beskrivelser minder mig om de små fabler, Jorge Luis Borges gjorde til sit særkende – optegnelsen af en alternativ virkelighed, dens lovmæssigheder og de overraskende konsekvenser af den. I et af kapitlerne forestiller Eagleman sig, at man efter døden kan leve sit liv om igen og få et ønske opfyldt. Én beder om at blive en medicinsk forsker, der finder ud af hvordan man kan undgå at dø af sygdom eller aldring. Men konsekvensen viser sig at blive, at livet mister mening for menneskene – der finder andre måder at tage sig selv (og andre) af dage på. Her er det vist alligevel neurologen, der stikker hovedet frem.

Det er en lille bog (107 sider) men med stof til mange eftertanker. Nogle af kapitlerne overvejer hvordan “efterlivet” afspejler livet – tænk f.eks. hvordan det ville være, hvis man i “efterlivet” kun var omgivet af de mennesker, man kendte i levende live. Man ville ende med at opleve det som en stor indskrænkning. Mange andre af kapitlerne tager udgangspunkt i andre forståelser af hvad det vil sige at leve videre: At vi lever videre som en erindring hos andre eller at vore bestanddele (atomerne) kan genfindes i andre sammenhænge. Dette er på sin vis også de mest interessante kapitler, og her, jeg selv i særdeleshed har tænkt efter.

Der er (desværre) intet, der tyder på at et “efterliv” findes i den forstand, religionerne beskriver det, men et “efterliv”, der består i de spor, vi sætter, er i høj grad en realitet.

(Visited 123 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar