Fakta – og det, der ligger bag

Center for Vild Analyse har igen en interessant klumme i dagbladet Information. Udgangspunktet er, at Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken inspireret af amerikansk journalistik alle er begyndt at have forskellige former for “faktaundersøgelser”. DR2 følger nu også trop med programmet Detektor. Hvis en politiker påstår, at udgifterne til (X kan være hvadsomhelst i denne sammenhæng) er steget i de seneste 10 år, prøver faktaundersøgelserne at finde ud af om dette er tilfældet.

Som bl.a. Christian Kock har påpeget, er der voldsomme tendenser til talfnidder i den politiske debat. Typisk består talfnidder i at forskellige politiske interessenter definerer samme kvantitativt baserede begreb forskelligt. Hvis “faktaundersøgelser” kan komme talfnidder til livs, ville det kunne højne kvaliteten af politiske diskussioner.

Men samtidig er der noget andet, der kun sjældent bliver undersøgt, nemlig de grundantagelser, der ligger bag de politiske udtalelser, vi hører. Et nøglecitat fra Center for Vild Analyse er dette:

Det er blevet sagt, at Detektor er et udtryk for en trend, man kunne kalde en videnskabeliggørelse af journalistikken — der udføres kildekritik og korrigeres for fejl og løse antagelser — men har videnskabsteorien ikke netop lært os, at enhver virkelig videnskabelighed altid foregår inden for et paradigme af grundantagelser, som ingen rigtig rører ved? Hvis den kritiske journalistisk vil gå faktavejen, kommer den med andre ord uvægerligt til igen og igen at reproducere de fakta og grundantagelser, som vi allerede kender, mens intet nyt bringes frem. Eksempelvis kunne man i dag med god ret spørge, hvad vi egentlig forstår ved en retsstat eller ved demokrati, hvorfor ’vækst’ er en automatisk indikator for en hel serie af nødvendigheder i den offentlige debat, under hvilke forudsætninger Danmark skal deltage i international krigsførelse osv. osv.

Et konkret eksempel på et spørgsmål, der aldrig bliver besvaret er dette: Hvilken rolle skal menneskerettighederne spille i dansk politik? I bedste fald (?) bliver spørgsmål kun besvaret indirekte, i værste fald udråbes standpunkter til at være indiskutable selvfølgeligheder. Et eksempel er Karsten Nonbos udtalelse  (DR Nyheder 26. januar 2012)

Nu påråber du dig menneskerettigheder her i Danmark. Helt ærligt. Du kan tale om menneskerettigheder i Irak og Somalia…

Om Karsten Nonbos synspunkter om menneskerettighedernes rolle i dansk retspolitik er reflekteret, ved jeg ikke. Jeg tillader mig at tvivle.

De grundantagelser, vi møder i samfundsdebatten, er alle udtryk for en etik. Etik er det område af filosofien, der forsøger at analysere og besvare spørgsmålene om hvordan det enkelte menneske bør handle og hvordan samfundet bør være indrettet.

I videnskab er vi nødt til at analysere grundantagelserne. Men en tilsvarende analyse af de etiske grundantagelser, der ligger bag politikernes udtalelser, bliver aldrig for alvor foretaget af medierne. Jamen, der var da for få år siden en værdikamp/værdidebat, vil nogen her indvende.  Den husker jeg kun alt for godt, men denne “værdidebat” var alt andet end en diskussion af og afklaring af etiske grundantagelser, og medierne stod i høj grad på sidelinjen her. Jeg kunne godt tænke mig at journalister og andre mediearbejdere turde spørge til de etiske grundantagelser, politikere har og måske har reflekteret over.

(Visited 117 times, 1 visits today)

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar