ACTA ?

I weekendens Information forsvarer tre ministre regeringens opbakning til ACTA (Anti-Counterfeiting Trading Agreement). ACTA er en international handelsaftale, der er blevet forhandlet siden 2007 af bl.a. EU-lande, Japan, Australien og USA, og processen må siges at have været præget af meget lidt åbenhed. Som så ofte før i politik ser det ud som om et vidtgående indgreb bliver forsvaret med at det reelt ikke har nogen betydning; ministrene skriver:

ACTA-aftalen skaber ikke nye beføjelser til at håndhæve immaterielle rettigheder, men sigter udelukkende på at sikre en mere effektiv udnyttelse af de allerede eksisterende regler på området. ACTA ændrer heller ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt.

De seneste dages debat om ACTA-aftalen har fokuseret meget snævert på negative virkninger for ytringsfriheden og internettet. Lad os en gang for alle slå fast, at aftalen ikke indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder, herunder bl.a. ytringsfriheden og retten til privatlivets fred. Respekten for disse rettigheder er klart indskrevet flere steder i ACTA.

Amnesty International er derimod meget skeptisk over for ACTA af bl.a. følgende grunde:

  • Det er ikke retssystemet, der skal tage stilling til overtrædelser af ACTA, men derimod tredjeparter.
  • Ligeledes er det i høj grad tredjeparter som f.eks. internetudbydere, der skal sikre at ACTA bliver håndhævet. Disse private udbydere kan blive retsforfulgt, hvis de ikke håndhæver ACTA. Dette giver derfor selvsamme internetudbydere et incitament til at indføre skrappe restriktioner for brugerne.
  • Inden for medicinalområdet vil ACTA kunne ramme de såkaldte generiske produkter, dvs. medicin, der er tænkt som sammenlignelige med mærkevare-medicin. Det bliver bl.a. i højere grad muligt for toldmyndigheder at tilbageholde generisk medicin.
  • Og endelig anvender ACTA ikke sædvanlige, veldefinerede begreber fra international lov som f.eks. “fair use” eller “grundlæggende rettigheder”.

Disse bekymringer deler jeg. Tyskland, Letland, Poland, Tjekkiet og Slovakiet har også udsat ratificering af ACTA, fortæller BBC. Men ikke Danmark, der dog nu er EU-formandsland.

For en god ordens skyld: Oppositionen går også ind for at EU-landene skal tiltræde ACTA; det er heller ikke dem, man skal sætte sin lid til. (Kun ét af Folketingets partier stemte ikke for, nemlig Enhedslisten.) Dette er således ikke (og bør ikke være) et partipolitisk spørgsmål, men et spørgsmål om retspolitik og i sidste ende om menneskerettigheder.

(Visited 22 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar